Menu
Forrige artikel

ÆRA - nyt historiemagasin

Kategori: Bøger
Visninger: 1147

 

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk 

Et nyt historiemagasin. Så har man set det med. Der er gang i historien – for det er jo ikke det eneste historie-magasin på markedet.  Og ÆRA er ikke til at overse med et format på 22x33 cm. Flot ser det ud. Lækkert papir, mange gode illustrationer – og så er forfatterne til artiklerne i nr. 1, årg. 1, kendte velskrivende historikere, flere med nyligt udkomne godt sælgende historiske fremstillinger og analyser. Der mangler næsten kun Poul Duedahl, men der er vel også grænser for, hvor meget han kan få skrevet.

Duedahls seneste makker udi sygdomsepidemier, Jeanette Varberg, er repræsenteret med en interessant artikel om, hvad pestepidemier gjorde ved det romerske imperium. Naturligvis med åbenlyse perspektiver til den rådende corona-epidemi, der, som det var tilfældet med pesten, har forandret verden.

En anden velskrivende forsker fra Nationalmuseet er Karen Margarita Frei, der har analyseret Egtvedpigen, Skrydstrupkvinden m.fl fra bronzealderen. Og det er netop bronzealderen som sådan, Frei tager et samlet kig på. Bronzealderen som nøgleperiode i den danske udvikling med langdistanceforbindelser i Europa – og hvor man netop i Danmark allerbedst kan studere perioden ved hjælp af en masse genstande, gravhøje og bronzealdermennesker. Der gøres hele tiden fund og opdagelser, så bronzealderen bliver ved med at give oplysninger fra sig.

Christian 2. havde en elskerinde, Dyveke, som i en kort periode levede som kongens kone, men som i den store sammenhæng ikke har den store interesse. Det har derimod hendes ”mor”, Sigbrit (forskerne mener ikke mere, at hun var Dyvekes kødelige mor). Og Sigbrit fik betydning som rådgiver for kongen og styrede bl.a. indtægterne fra Øresundstolden. Lars Bisgaard har skrevet en meget rost biografi om Chr. 2., og det er ham, der her sætter fokus på Mor Sigbrit.

I 2020 modtog Mikkel Kirkebæk prisen for Årets historiske bog 2019 om det kontingent danske soldater, der efter 1. verdenskrig rejste til Baltikum for at hjælpe esterne i kampen for uafhængighed. En krig der blev ført nærmest i hemmelighed og bestemt ikke med den radikale regerings velsignelse. Det var dog politisk opportunt at lade soldaterne rejse af sted, og derfor vendte man ryggen til og stak hovedet i sandet. Kirkebæk har her kondenseret nogle at resultaterne fra sit store tobindsværk. Og jo, det er en spændende – og ret ukendt – historie.

Genforeningen kan vi jo ikke komme udenom – og hovedarkitekten bag danskhed og afstemning, H.P. Hanssen, er heller ikke til at komme udenom. Men så er det jo godt, at Hans Schultz Hansen har forfattet en omfattende biografi om denne danske helt, som ikke blev behandlet helt efter fortjeneste i forbindelse med genforeningen – fordi han havde vundet sig en del fjender, idet han ikke ville gå ind for, at Flensborg skulle med til kongeriget.

Med Bo Lidegaards artikel er vi ved 2. verdenskrig og tiden efter, hvor diplomaten Henrik Kauffmann spillede en stor rolle i at sikre Danmarks medlemskab af det gode selskab i skikkelse af Nato – og så er der jo hele spillet om Grønland, som også i disse dage giver anledning til mange analyser og meningstilkendegivelser. Her giver Lidegaard en hel del af baggrunde for, hvorfor det ser ud, som det gør.

Lotte Thrane, der i 2019 udgav en inciterende bog om Asta Nielsen, har i ÆRA fat i en (for undertegnede) ukendt kvinde, Lili Jørgensen, der med kunstneriske ambitioner rejste til Paris og begyndte undervisningen i Académie Araújo. Hun blev gift med Pedro Araújo, og sammen rejste de til Brasilien og bosatte sig i Pernambuco. Det er en meget spændende historie – med en masse namedropping, for Lili mødte alle tidens kunstnere i Paris – og den bliver ikke engang gjort færdig – men fortsættes, måske i næste nr. af ÆRA, og skal dreje sig om Dona Lilis liv som enke. Det vil jeg glæde mig til.

Hvordan kan kort gøre os klogere på fortidens samfund – og på vores eget? Er spørgsmålet, som stilles en serie, som synes at skulle fortsætte i de kommende numre af magasinet. Museumsinspektør Peder Dam fortæller om forskellige kort, fra Mesopotamien over Egypten, Grækenland til Romerriget. Og endelig middelalderkortet med Jerusalem i centrum. Det skal blive spændende at følge serien.

Dr. phil. Jesper Carlsen skriver i en historiografisk oversigt om udforskningen af Romerrigets historie. Der er udkommet utallige bøger og artikler om Romerriget i de seneste 30 år, ”ironisk nok samtidig med at antikken har mistet terræn overalt i uddannelsessystemet.” (side 137).

Uffe Østergaard er ligeledes ude i historiografisk ærinde i sin artikel om ’historiens lære’. Og han slutter: ”Med sine særlige styrker – brugen af kronologi, evne til sammenligning, konstant mistænksomhed – er historiefaget et godt grundlag for at forstå nutiden med henblik på at påvirke fremtiden. Så længe fortolkningen ikke overdrives – og forløbet aldrig ophøjes til at have været en uomgængelig nødvendighed. Det er ’historiens lære’.” (side 143).

Som nævnt i indledningen udmærker første nummer af ÆRA sig ved at være uhyre velskrevet – spændende læsning om interessante og aktuelle emner. Og det kan sagtens læses af alle med bare den mindste historiske interesse. Der er både artikler om temaer, man kender lidt til i forvejen, men også artikler, der tager en med steder hen, man ikke vidste, man var interesseret i. Det skal nok blive en vigtig formidlingsplatform for historieforskningen.

[Historie-online.dk, den 18. maj 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Holger Drachmann
Aarhus-forlag optaget i den internationale superliga
Geoforum Perspektiv: Brugen af historiske kort