Menu
Forrige artikel

Lektor emer. Thomas Petersen 1938-2018

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3583

Den 11. juni 2018 døde historie-onlines anmelder gennem mange år Thomas Petersen efter lang tids svær sygdom.

Historie-onlines brugere vil være fortrolig med navnet Thomas Petersen. Talrige er de anmeldelser, han har beriget vores site med – ikke mindst når det gjaldt Rusland, Sovjetunionen, Østeuropa, Sønderjylland, universitetspolitik mmm. Prøv selv at taste hans navn ind i historie-onlines søgefelt – det er et imponerende søgeresultat, der kommer ud af det.

Thomas Petersen blev født 24. juli 1938 i landsbyen Tidsholm ved Tønder. Han blev student i Tønder i 1957, sprogofficer i 1959 og begyndte samme år at læse historie og russisk på Aarhus Universitet. Han blev efter kandidatgraden ansat på Aarhus Universitet og underviste og forskede på Slavisk Institut i 35 år. Alvorlig sygdom tvang ham til at stoppe, og han hengav sig herefter til læsning og forfattervirksomhed i hjemmet i Stevnstrup.

Thomas Petersen skrev sine erindringer – læs her Peter Mouritzens anmeldelse af ”Den brogede verden”

Thomas Petersens speciale var som nævnt Sovjetunionen og Rusland – læs her to af hans velskrevne anmeldelser: Ellen og Adam

Anne Applebaum: Jerntæppet

Også universitetshistorie og –politik havde hans interesse: Syddansk Universitet

Professorer, studenter og politer

Og endelig den sønderjyske historie: Festskrift til Inge Adriansen

Smag på Sønderjylland

Historie-online.dk og den danske historieverden har mistet en meget vidende, velskrivende og flittig kollega, som det ikke er muligt at erstatte.

Æret være Thomas Petersens minde.

Historie-online.dk, den 3. juli 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Byvandringer i Aalborg
Museum på Rejsen 28: Antalya Museum, Tyrkiet
Årets historiske forskningsresultat