Menu
Forrige artikel

Ølbykvinden var dansk

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 443

 

Nye naturvidenskabelige analyser viser, at en bronzealderkvinde fra Ølby højst sandsynlig var af lokal oprindelse, og kobberet i de smykker og svær, som hun havde med i graven, kom fra Mellem- og Sydeuropa.

Mellem 1500 og 1300 f.Kr. blev en kvinde fra bronzealderens elite begravet i en gravhøj ved Ølby nær Køge. Nye analyser af strontiumisotoper i tre af kvindens kindtænder viser, at hun højst sandsynlig var af lokal dansk oprindelse. Metalanalyser af hendes værdifulde gravgaver i bronze tyder på, at metallet kom fra Slovakiet, Østrig og Norditalien, men håndværket og fremstillingen af genstandene er af nordisk karakter. Det konkluderer forskerholdet bag et nyt studie af Ølbykvinden og hendes grav.

"Det nye studie af Ølbykvinden nuancerer vores viden om bronzealderens komplekse samfund. Vores billede af denne vigtige periode i forhistorien bliver langsomt mere klart, og menneskene træder efterhånden tydeligere og tydeligere frem", fortæller Karin M. Frei, der er forskningsprofessor på Nationalmuseet.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Danish Journal of Archaeology. Det er postdoc Samantha Reiter, seniorforsker Flemming Kaul og forskningsprofessor Karin M. Frei fra Nationalmuseet, der har stået for strontiumisotopanalyserne og analyserne af den arkæologiske kontekst, mens postdoc Heide Wrobel Nørgaard fra Aarhus Universitet har stået for de metallurgiske analyser. Studiet er en del af Nationalmuseets forskningsprojekt "Tales of Bronze Age Women", som er støttet af Carlsbergfondet og ledet af Karin M. Frei.

Lokalt og fjernt mødes i Ølbykvindens grav

I 1880 udgravede Nationalmuseet en rig kvindegrav i en egekiste, som lå i en gravhøj ved Ølby nær Køge. Den gang vakte fundet opmærksomhed, og det gjorde det igen for nogle få år siden, hvor nye analyser afslørede, at den blå glasperle, som kvinden havde med sig i graven, kom fra Egypten. Nu skal der igen skrives et kapitel til Ølbykvindens historien.

Det er strontiumisotoper i Ølbykvindens tænder, der som en slags GPS, har afsløret hendes lokale herkomst. Strontium findes naturligt i jorden og i undergrunden og optages i mennesker, dyr og planter gennem vand og mad. Isotopsignaturen i planter, dyr og mennesker er relateret til det specifikke geologiske område, de stammer fra. Ved at analysere prøver fra blandt andet tænder kan man ud fra strontiumisotopsignaturen således udelukke og indkredse de geologiske områder, hvor det er mest sandsynligt, at de levede. Det er gennem denne metode, at eksperterne har fundet Ølbykvindens strontiumisotopsignatur, der altså tyder på, at hendes ophav højst sandsynligt har været lokalt, dansk.

Med i graven havde Ølbykvinden værdifulde genstande i bronze. Det var blandt andet et halssmykke, en bælteplade dekoreret med spiraler, et kort sværd eller dolk og fire pynteknapper. I graven lå der også 125 små bronzerør, som har været udsmykning på hendes snoreskørt. Analyserne af bronzegenstandenes kemiske sammensætning tyder på, at kobberet, som er en del af bronze, kom fra det fjerntliggende Slovakiet, Østrig og Norditalien. Håndværksanalyser tyder desuden på, at bronzegenstandene er fremstillet i forskellige nordiske værksteder.

Ølbykvinden, og det samfund hun var en del af, har således haft et imponerende netværk af kontakter udadtil, dels i det 'lokale' sydskandinaviske område, dels over særdeles store afstande. Resultaterne af de nye analyser af Ølbykvinden og hendes gravgraver er en ny brik til vores billede af bronzealderen, datidens mennesker og de imponerende netværk, som de har haft til udlandet.

"Kun gennem et tæt samarbejde mellem arkæologi og naturvidenskab er det muligt at opnå et fuldt billede af livet og døden for bronzealderens mennesker. Vores nye undersøgelser af Ølbykvinden er et godt eksempel på dette", fortæller Heide Wrobel Nørgaard fra Aarhus Universitet.

Ølbykvindens halssmykke. Fotograf Heide Wrobel Nørgaard

Alt bronze skulle importeres

Danmarks bronzealder er verdenskendt for sine imponerende våben og smykker fremstillet af bronze, der er en blanding af kobber og tin. Men hverken kobber eller tin findes i Danmark, så hvert gram af de to metaller blev transporteret hertil udefra. Det anslås, at der årligt er transporteret mere end et ton metal til det nuværende danske område. Det er gennem analyser af bly- og tinisotoper i bronzegenstandene fra Ølbykvindens grav, at eksperterne har analyseret sig frem til, at kobberet har rejst til Danmark fra Mellem- og Sydeuropa.

"En kvinde af lokal herkomst udstyret med et væld af ikke-lokale gravgaver får os til at tænke over, hvem der har haft magt til at foranstalte langdistancekontakter uden selv fysisk at have deltaget i dem", fortæller Samantha Reiter fra Nationalmuseet, der er en af eksperterne bag det nye studie.

De nye undersøgelser af Ølbykvinden sætter ansigt på en af bronzealderens elitekvinder, hvis ophav efter al sandsynlighed skal findes inden for de nuværende danske grænser i et bronzealdersamfund med stærke forbindelser til udlandet. Men udenlandske kontakter og handelsruter til de metalførende områder syd for Danmark blev blandt andet også opretholdt gennem slægtsskabsalliancer. Undersøgelser i blandt andet Tyskland tyder på, at der blev indgået ægteskaber, hvor kvinder blev flyttet over betydelige afstande og giftet ind i fremmede miljøer.

Billedet på forsiden: Ølbykvinden. Akvarel af V Boye 1880

[Historie-online.dk, den 26. november 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Vikingeskibsmuseet 26. - 30. december
Bag guvernørens spejle
Historisk reception på Møntergården