Menu
Forrige artikel

Overløberen på ARD

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3259

 

I anledningen af 75-årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig, sender ARD filmatiseringen af den tyske forfatter Siegfried Lenz’s bestsellerroman ”Overløberen”. Et historisk drama, der følger de tyske Wehrmachts-soldater og deres indbyrdes venskaber og kærlighedsrelationer i en verden, der er løbet løbsk.

En soldat deserterer

”Overløberen” starter i tiden, hvor krigen nærmer sig sin afslutning. Nærmere bestemt i Masurien i det tidligere Østpreussen, som den sovjetiske magt sammen med polske partisanere er ved at overtage. Tilværelsen for en gruppe tyske soldater bliver mere og mere absurd. De bevogter en jernbanestrækning i et isoleret område fra en lille hjemmebygget fæstning, hvor hovedpersonen Walter Proska møder den polske partisankvinde Wanda. I krigens uro overgiver Walter sig til sine følelser og forelsker sig hovedkulds i hende – og Wanda lader ham midlertidigt tro, at det er gengældt. Da der kun er ganske få soldater tilbage i delingen, deserterer Walter og slutter sig til Sovjetmagten.

Fra skuffen til bestsellerlisten

Historien er baseret på Siegfrieds Lenz’ egne erindringer fra sin ungdom under krigen, og Walters skæbne minder til forveksling om Lenz’ egen og – vigtigere endnu – et utal af andre tyske soldater, der kæmpede for en sag, de ikke selv troede på. På trods af det faktum, så mente Lenz’ eget forlag, at romanen var for betændt til at kunne blive udgivet, da han afleverede sit færdige manuskript ”Der Überlaufer” tilbage i 1951. Det var først efter hans død i 2016, at romanen blev hævet op ad skuffen og udgivet for første gang. ”Overløberen” blev på kort tid hyldet som en litterær succes hos både anmeldere og læsere. Modtagelsen afspejlede sig også på bestsellerlisten, hvor den landede som nummer et.

”Overløberen” er et todelt drama fra 2020, der sendes hhv. onsdag d. 8/4 og fredag 10/4 kl. 20.15 på ARD.

Læs mere om serien og NabolandsKanalerne på nabolandskanalerne.dk/overløberen

[Historie-online.dk, den 6. april 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 11, 2020
Særudstillingen "Min vestindiske arv i Vejle"
En kondomautomat!