Forræderi
Den britiske journalist har været meget langt inde i alt det, der optager verdenen omkring krigen i Ukraine, Putins ageren, og ikke mindst hvilken rolle Trump spiller. Hvorfor støtter Trump tilsyneladende Putins angreb på den tidligere verdensorden? Bogen overrasker og går tættere på end hidtil set.
Af Michael Koch
Den nye bog er skrevet og udgivet så hurtigt, at den er meget aktuel nu, hvor den udkommer i starten af september 2026. Allerede i bogens start overrasker den ved at bringe læseren helt tæt på de soldater, som Nordkorea sendte i krig i Ukraine på Ruslands side. Bogen fortsætter med at overraske. Det i en grad, hvor man som læser skal minde sig selv om, at det er en bog, skrevet af en engelsk forfatter gennem rejser og samtaler med mange, forskellige mennesker. Det er altså ikke officielle fortællinger, godkendte tekster eller pier-to-pier efterset fakta. Når det er sagt, er der utrolige førstehåndsfortællinger fra krigen i Ukraine. Der er endda mange af dem, og det kan være ganske hjerteskærende at læse om episoderne. Tilbage til de nordkoreanske soldater: Det er hård og malerisk læsning om soldaternes planlagte selvmord, hvis de bliver taget som krigsfanger. De er oplært til, at soldaterne svigter deres leder, hvis de gør alt andet end at vinde krig eller dø i kamp.
Forfatterens mange besøg på utallige steder i Ukraine, og Kina, eksempelvis i Ukraines Odessa, hvor der er førstehåndsberetninger om pludselige angreb. Her fortælles om forholdet mellem russere og kinesere - og den udveksling af arbejdspladser og bosættelser der er ganske almindelige mellem landene tæt på grænsezonerne. Tilsyneladende er Rusland og Kina ifølge bogen nu så gode venner, at man hjælper hinanden - i småt og i stort.
Bogen favner vidt og inkluderer meget om hele regioners forhold i spillet mellem ven og fjende. Læseren får også en omfattende fortælling gennem siderne om Trumps først afvisende interesse i Ukraine. Trump vendte rundt på principperne fra “America First” for derefter at dyrke imperialismen. Nu fik han interesse i at overtage Grønland, udvikle Ukraines mineindustri og udskibningshavne. Flere andre amerikanske imperialismedrømme bliver nævnt. Læseren overraskes flere gange, når der berettes fra “maskinrummet” under de ukrainske lederes møder med Joe Biden. Han var som senator meget aktiv og ivrig i sine bestræbelser for det frie Ukraine, mens han i denne bog beskrives som en til tider mumlende præsident, som tolkene havde svært ved at afkode. Det beskrives også, at Biden kunne skifte mening under møder, ligesom han angiveligt ikke i starten af krigen var meget for at ville levere alt det, Ukraine havde brug for. Det angives på siderne, “at havde USA og andre leveret mere hårdtslående krigsmateriel meget tidligt, så kunne liv være sparet, og Rusland var holdt mere tilbage”.
Det skal anføres, at der ikke er direkte kildelister i bogen men en meget lang liste af mennesker, der takkes for at have hjulpet, deltaget i samtaler eller direkte bidraget på anden vis. Der hersker ingen tvivl om, at forfatteren har rejst og besøgt mange mennesker undervejs. Der er også mange beretninger fra indersiden af eksempelvis Trumps delegation ved topmødet i Anchorage i 2025 mellem Trump og Putin. Det læses i bogen, som det forfatteren selv oplever og ser. Som eksempel på sådan en beretning skriver forfatteren om topmødet: Citat: “Han (Trump) manglede sin sædvanlige alfahan-brovten. Det var sært. Noget andet kom til syne i hans overraskende føjelige opførsel, tænkte jeg: Hans opstemthed var blandet med ængstelse. Trump så nervøs ud. Hans gæst, Vladimir Putin viste sig i Rossiya-flyets døråbning.” Kort efter fortsætter forfatteren: “Da Putin energisk hoppede ned på landingsbanen, begyndte Trump at klappe. Den amerikanske præsident traskede fremad og klappede to gange til - så pinlig en opvisning af sleskhed, at Det Hvide Hus fjernede netop det klip fra sine profiler på sociale medier” Citat slut. Dette er medtaget for at vise, hvor meget mere der omtales i bogen omkring Trump og Putin, og ikke mindst Kinas interesser og Nordkoreas rolle i hele den geopolitiske situation.
Bogen beretter om livet under krigen i Ukraine med “Droner der rasler hen over himlen, 100-300 meter oppe og dronejægere, som med våben fra 1944 og fra 1989 med temmelig stor sikkerhed skyder droner ned. Når de rammer en (drone), er der ikke tid til at juble, der skydes videre så længe de er indenfor rækkevidde”. Det er ukrainske dronejægere, som bliver stadigt bedre til at ramme. Rusland sender utroligt mange droner ind over Ukraine, skriver forfatteren. Tilsyneladende havde og har de amerikanske præsidenter haft meget svært ved at afkode Putin gennem årene. Var han troværdig eller ej? Biden var eksempelvis meget nervøs for, om Putin kunne finde på at gribe til atomvåben, hvis russerne blev presset for hårdt. Biden var også bekymret for, at Ukraine skulle bruge amerikanske missiler til at angribe langt inde i Rusland. Reelt set er det den verden, man nu kan iagttage på daglig basis med Ukrainske droner, som eksploderer på udvalgte mål dybt inde i Rusland.
Med Trump som ny præsident håbede Ukraine på mere hårdtslående retorik, men måtte sande, at Trump i starten nærmest var irriteret over, at Ukraine og landets præsident Zelensky udfoldede så markant og synlig modstand overfor Ruslands aggression. Et temmelig skarpt møde mellem Trump, JD Vance, mange flere amerikanere, samt Zelensky i Det Ovale Kontor var et eksempel på Trumps irritation. Trump skulle have sagt flere gange: “ Du har ikke kortene på hånden “ til Zelensky, og mange gange har medier viser film af en amerikaner, som spørger Zelensky hvorfor han ikke har jakkesæt på, og anfører, at det er manglende respekt. Da det pågældende møde blev afsluttet sagde JD Vance til Zelensky “at han ikke var velkommen her” (I Det Hvide Hus). Senere er der kommet et bedre forhold mellem parterne.
Bogen fortæller også om spændte situationer i FN, hvor USA forsøgte at ændre så meget på en resolution omkring Ukraine, at de satte deres egen resolution L11 til afstemning. USAs udgave var så vag og russiskvenlig, at der slet ikke var beskrevet, at det var Rusland, som invaderede Ukraine. Det endte dog med at resolution L10 (fremsat af de europæiske lande) blev vedtaget. Navnet på bogen er Forræderi, men det synes, at det angivelige Trump-forræderi mere fremstår som reportager og beretninger fra forfatterens mange rejser i Ukraine, hvor det er indbyggere, som fortæller om det forræderi, de oplever af både Trump og Putin. Forfatteren har besøgt rigtig mange steder, og der fortælles om mange menneskeskæbner direkte fra der, hvor droner og bomber eksploderer. Til tider meget farverigt og stærkt. I denne fortælling også (som beskrevet i starten af anmeldelsen) om de nordkoreanske soldater, som søgte at begå selvmord da de blev taget til fange af ukrainske styrker. Der var endda en af dem, som til sin bitterhed ikke kunne få fat i sin håndgranat til at begå selvmord og tage ukrainere med sig.
Læseren kan også lade sig overraske af de notater, der er dukket op efter murens fald. Bogen indeholder en lang beskrivelse af, hvordan KGB angiveligt havde stor interesse i Trump og hans første hustru, som var født bag jerntæppet. Hvad der stemmer om agenternes gøren og laden omkring Trump er ikke for anmelderen at afgøre, men læsningen er opsigtsvækkende. Et sted i Moskva er der eller ej, notater og film med Trump i kompromitterende situationer. Det er ikke til at vide for os almindelige mennesker. Bogen slutter med at konstatere, at Ukraine alligevel ikke havde dårlige kort på hånden, som Trump ellers tidligere mente. Landet kæmper stadig, og intet er endnu afgjort.
Det skal understreges at alle meninger og holdninger i anmeldelsen, stammer fra bogen. Det bør også specificeres endnu en gang, at bogen ikke bygger på navngivne eller kontrollerbare kilder, men udelukkende er forfatterens egne fortællinger. Det er utvivlsomt en spændende bog, som giver et forfærdende indblik i Ukraines kamp. Den viser også hvordan Rusland agerer og fortæller om Putins styre under denne krig. Han har angiveligt megen kontakt med Nordkorea og Kina. Der er også mange fortællinger og beskrivelser med Trump, hans folk og noget om, hvordan Trump har ageret omkring Ukraine i denne præsidentperiode.
Bogen går tæt på handlinger og skæbner i Ukraine, set gennem forfatterens mange rejser i landet. Det er en anbefalelsesværdig bog, som kan indgå i anden debat, læsning og samtale om den stramme geopolitiske situation.
[Historie-online.dk, den 16. september 2026]
