Globale kvindefortællinger

Af Ida Munk

Forfatteren er arkæolog fra Københavns Universitet. Hun skriver fagbøger om Københavns historie bl.a. ’Københavns forunderlige historie. Liv, lyst og lort fra fortid til nutid’ og arrangerer bl.a. byvandringer i København.

Denne bog består af 21 interviews med kvinder, der alle bor i Danmark ”hvis kulturelle ophav er et andet end dansk” (s. 8), men fortællingerne er ikke repræsentative for de minoritetsetniske kvinder i Danmark, skriver forfatteren.

Forfatteren har interviewet kvinder fra 21 vidt forskellige lande som f.eks. Brasilien, Sydafrika, Afghanistan, Taiwan, Grønland. Forfatteren supplerer med sin egen fortælling. Som afslutning på hver fortælling fra de 21 lande er der tilføjet madopskrifter, hvilket giver et nyt aspekt i forhold til den enkelte person.

Formålet med bogen har været at skabe ”et øjebliksbillede og en historisk dokumentation” ( s. 9) og er omtalt som et ”kulturhistorisk øjebliksbillede” i Pressemeddelelsen. Bindeleddet mellem kvinderne er, at de med en flerkulturel baggrund bor i Danmark.

Grundlaget for interviewene er ikke oplyst. Der er ikke inkluderet en liste over de spørgsmål, som forfatteren har stillet eller en guide for interviewet – hvor eller hvornår de har fundet sted. Kriterierne for, hvorfor eller hvorledes netop disse personer er interviewede mangler, ejheller oplyses hvorfor kvinder fra andre lande ikke er med.

Flere af fortællingerne er ganske hjertegribende og utroligt komplicerede. De kan  give en forståelse for, hvor vanskelig en tilværelse kan være for en kvinde, der må flygte fra sit hjemland, og de problemer det skaber for hende og familien. Et af de mere komplicerede livsforløb gennemgås i fortællingen fra den aserbajdsjanske kvinde Taira Irfan Rzazade, der som barn oplever at komme fra et multikulturelt samfund under det russiske styre til problemerne mellem russere og afghanere, da hun mod sin families vilje gifter sig med en afghaner, der ligesom hun uddannede sig i Odessa, mens det var russisk. Hendes mand viser sig at have psykiske problemer, hvilket gør tilværelsen for hende og deres to børn vanskelig. Hun bosætter sig hos mandens familie!, der er flygtet til Pakistan. Mandens familie beslutter at sende de to børn til Danmark, hvor manden var flygtet til og havde fået asyl. Efter 1 ½ år  kommer hun til Danmark, hvor børnene oplever problemer med deres far, der har forældremyndigheden over dem. Hun oplever så, at manden kidnapper børnene og rejser med dem angiveligt på ferie til Pakistan. Det lykkes få børnene til Danmark på trods af faderen, som opholdt sig i Danmark. Det lykkes også for hende at få forældrerettigheden over dem efter en retssag. Det er forståeligt, at hendes vej gennem uddannelsessystemet har været vanskelig, men tilsyneladende har hun nu fundet en plads i et uddannelsesforløb.

Flere af fortællingerne indeholder sådanne voldsomme forløb, som giver indblik i de vanskeligheder - udover det sproglige, som disse kvinder har skullet overvinde.

Bogen er uden kildeangivelser og derfor vanskelig at bruge faghistorisk som mere  end fine illustrationer af de vanskeligheder, modgang og medgang, som disse kvinder har oplevet ved livet i Danmark, hvor de nu bor.

[Historie-online.dk, den 10. marts 2026]