Menu
Forrige artikel

RADAR: Historiebrug

Kategori: HistorieLab
Visninger: 5088

 

I dette temanummer sættes der gennem 5 fagartikler fokus på historiebrug som et centralt begreb i historieundervisningen, og ikke mindst som et fænomen, der gennem de seneste år har fyldt meget i de faglige diskussioner blandt historielærere og historiedidaktikere.  

Foruden de artikler der løbende udgives, vil HistorieLabs historiedidaktiske tidsskrift RADAR et par gange årligt sætte særligt fokus på relevante temaer gennem temanumre. Temanumrene består af en række faglige formidlingsartikler skrevet af medarbejdere i centret og eksterne forfattere. Alle bidrag til temanumrene er skrevet specifikt til samlingerne.

Det første temanummer “Historiebrug”, som netop er udkommet, indeholder en grundig introduktion til emnet skrevet af Heidi Eskelund Knudsen og Rikke Alberg Peters, samt følgende artikler:

Er der i dag en historiebrugsdidaktik i folkeskolen – og hvordan ser den i givet fald ud?
Historiedidaktiker Rune Christiansen diskuterer, om der findes en egentlig historiebrugsdidaktik i skolen, og i så fald hvordan den ser ud.

6. klasses arbejde med historiebrug
Lektor Margit Eva Jensen og historielærer Mike Friis Østergaard sætter gennem et lille klasserumseksperiment undersøgende fokus på, hvad der sker, når en 6. klasse arbejder med historiebrug.

Historie med udeskoledidaktik
Lektor Marianne Axelsen Leth giver et bud på, hvordan forbindelsen mellem elevernes egen historie og skolefaget kan styrkes.

Historiebrug, monumenter og mindesteder
Lektor Jens Aage Poulsens artikel viser, hvordan erindringssteder som monumenter og mindesmærker, kan didaktiseres og bruges som læremidler.

Historiemisbrug – giver det mening? En diskussionsartikel
Historiker og ph.d. Peter Brunbech og ph.d. Rikke Alberg Peters tager begrebet historiemisbrug på i en diskussionsartikel, hvor de fra hver deres ståsted fremlægger og begrunder synspunkter.

Se temanummer her

[Historie-online.dk, den 30. april 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
HistorieLabs Spilportal
De store epidemier
Dansk-tysk kunsthistorie