Menu
Forrige artikel

Copenhagen Pride i august 2023

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 394

 

Kender du historien om de to kvinder, der blev gift med hinanden i København – i  1715? Og hvad var egentlig ”Den store sædelighedsfejde”? Under Copenhagen Pride 2023 i august bidrager Københavns Museum med en række aktiviteter, der fortæller historien om mennesker, der levede uden for normen. Kom med til foredrag, tag på byvandring og følg pop-up lydsporet i vores permanente udstilling.

Allerede nu kan du gratis høre podcasten "Queer i København gennem 1000 år" på bl.a. Podbean eller booke din egen private queer-byvandring, hvor I kommer rundt i det centrale København, begge dele på dansk og engelsk. Se programmet på Københavns Museums hjemmeside: Copenhagen Pride i august | Københavns Museum (kk.dk)

Foredrag: Grænseløse drifter 1850-1920 
17. august kl. 19
Kom og hør om tidens stævnemøder på voldene og i den nye Ørstedspark, se eksempler på parforhold mellem kvinder og sygeliggørelsen af homoseksuelle. Sidstnævnte ikke mindst under ”Den store Sædelighedsfejde” i 1880erne, hvor bølgerne gik højt i diskussionerne om kvinders og mænds seksuelle frihed. Fejden blev dækket massivt af datidens medier, som var med til at gøre homoseksualitet alment kendt i samfundet. Under sagen blev homoseksualitetens københavnske topografi oprullet. På baggrund af bogen ”Den grænseløse by København 1850-1920” fortæller museumsinspektør Jakob Ingemann Parby fra Københavns Museum om lovgivning, praksisser og vilkår for homoseksuelle i perioden.

Byvandring: På sporet af Queer, queens og quinder med skæg gennem historien
Søndage i august kl. 15
Deltag i Københavns Museums historiske byvandring og hør om, hvordan det danske samfund og byen blev influeret af seksualitet uden for normen. Det bliver en tur tilbage i tiden gennem indre by omkring Studiestræde og Larsbjørnsstræde, som på forskellige måder har været præget af queer liv, og Sankt Nikolaj Kirke, hvor det lykkedes to kvinder - den ene forklædt som mand - at blive gift i begyndelsen af 1700-tallet.

Følg lydsporet "Queer i København gennem 1000 år" på dansk og engelsk i museets permanente udstilling
12.-20. august kl. 9-18, torsdag kl. 9-21
Lyt til 1000 års queerhistorie i København. Ved hjælp af din mobiltelefon får du adgang til historier om mennesker, der på en eller anden måde afveg fra de gældende normer fra vikingetiden til i dag. Her er historier om retten til kærlighed og om de omstændigheder, der har påvirket udtryk for kærlighed gennem tiderne. Hør fx om mænd, der mødes på volden, eller om de to kvinder, der i begyndelsen af 1700-tallet lykkedes at blive gift med hinanden i Sankt Nikolaj Kirke. Blot husk at medbringe din mobiltelefon, så du kan scanne QR-koderne i udstillingerne; så får du adgang til disse små glimt fra queer-historien.
Lydsporet er skabt af Københavns Museum i samarbejde med bl.a. Simon Andersen.
Sprog: dansk og engelsk.

Contemplation Zone i caféen og i gården foran Københavns Museum (Gratis adgang)

Hver dag kl. 9-18, torsdage kl. 9-21

Besøg Københavns Museum lige bag ved Københavns Rådhus og få et roligt øjeblik i den fint restaurerede historiske bygning: Nyd et glas, en kop kaffe, kager eller en sandwich i den smukke café ved siden af museumsbutikken, der har bøger og københavnerting - der er fri adgang til begge steder. Eller slap i gårdhaven foran museet med udsigt til historiske planter og byens pulserende liv.

Book din egen private queerbyvandring

Er i en privat grupper på tur, eller har din virksomhed brug for en introduktion til LGBTQ+ liv i dansk sammenhæng? Book byvandringen Queer i København gennem 1000 år. NB! Findes også på engelsk.
Byvandringen varer ca. 1½ time og er blevet til i samarbejde med Copenhagen Pride.
Læs mere og book byvandringen her: Byvandring (Privat): Queer i København - Københavns Museum - Private guidede ture (kk.dk)

Lyt til podcast: Queer i København gennem 1000 år

Gratis podcast via bl.a. Podbean: Queer i København gennem 1000 år | København i 1000 år (podbean.com)

[Historie-online.dk, den 2. august 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Den romerske soldaterreligion
Niels Finsen - Historiens Aktører nr. 22
Alexandra Kollontaj - Historiens Aktører nr. 21