Menu
Forrige artikel

Kvindernes Internationale Kampdag

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2758

 

Hvilket syn på kvinder har præget det politiske liv i Danmark?

Vi hylder meget ofte 5. juni 1849 som den dag, hvor Danmark fik demokrati, men mange er samtidig enige om, at Danmark først fik demokrati senere, nemlig i 1915 efter systemskiftet og kvindernes valgret.

At kvinderne ikke fik stemmeret i 1849 skyldes en generel opfattelse i samfundet af kvinden som enten værende under manden, eller blot at hun var skabt til noget andet end politik. Det var mange års kvindesyn, der skulle brydes, og det er denne proces, der er vigtig for eleverne at forstå, som en del af deres historiske bevidsthed. Det er samtidigt også vigtigt for dem at forstå, at kvinderne med deres stemmeret i 1915 ikke blev ligestillede med deres mænd på andre områder. Der skulle endnu flere kampe til, og kvindernes rettigheder har været en del af den politiske dagsorden i mere end hundrede år, naturligvis i større eller mindre omfang.

Med udgangspunkt i kvindernes valgret skal eleverne i dette forløb arbejde med forskellige kvindesyn i historien. Gennemgangen starter med ’Adam og Eva’ og derfra arbejder eleverne med forskellige nedslagspunkter i kvindehistorien og afslutter med at undersøge, hvordan det står til med ligestillingen i dag.

Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højre klikke på lektionsplanen.

Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.

Dertil en del andre undervisningsforløb med udgangspunkt i Kvindernes Internationale Kampdag

https://historielab.dk/til-undervisningen/undervisningsforloeb/kvindesyn/

[Historie-online.dk, den 2. marts 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
HistorieLab: Genforeningen
Svenskerne - nabovenner eller arvefjender?
HistorieLabs tidsskrift RADAR