TV-tips, uge 21, 2025

I igens flow-tv skal vi se portræt af Gene Kelly og serie om Mozart. Vi skal også høre om madleveringsapps og bulgarsk dokumentar om at have kommunismen på bagsædet af sin gamle Sotz-bil. Der er japanske dommedagskult og en uhyggelig mordsag fra London. Tillige to portrætter af to ledere – uden sammenligning- Mussolini og Poul Schlüter. Endelig kan man se eller gense den første Harry Potter-film (sikkert afbrudt af reklamer, men alligevel). God fornøjelse!
Geniale hverdagsobjekter (2:6)
DR2, 21. maj, kl. 19:05
BBC-dokumentarserie fra 2022. (The Secret Genius of Modern Life) Vidste du, at ubådskrig er ansvarlig for, at din takeaway når sikkert frem? Denne gang dykker professor Hannah Fry ned i teknologien bag en af vor tids store videnskabelige bedrifter nemlig madleveringsapps som Deliveroo og Just Eat, der bruges af 24 millioner mennesker i Storbritannien. Hun møder teamet bag onlinemadleveringsfirmaet Deliveroo, og finder ud af, hvordan pensionister, der bestilte mad i 1980'erne, revolutionerede madlevering.
Gene Kelly - Vild med dans
DR2, 22. maj, kl. 19:05
Fransk dokumentar fra 2024. (Gene Kelly - An American in Hollywood) Gene Kelly var 1950'ernes legendariske musical-stjerne. På blot ti år gik han fra mindre danseforestillinger til Hollywoods rampelys med hans nyskabende og visionære dansestil. Hans store talent som instruktør, danser og koreograf skinner klart igennem i alle hans berømte film, lige fra "En amerikaner i Paris" til "Syng i sol og regn". Her dykker vi ned i fortællingen om en amerikaner, der var vild med dans.
Med kommunismen på bagsædet
DR2, 22. maj, kl. 23:10
Bulgarsk dokumentar fra 2021. Denne dokumentar handler om en uforglemmelig samling karakterer fra rundt omkring i Europa, som alle sidder fast mellem fortid og fremtid. Deres gamle Sotz biler er deres vigtigste familiemedlemmer - deres sande favoritter, som giver dem håb og mening. Deres rejse frem og tilbage mellem fortiden og fremtiden rejser spørgsmål om identitet og den kollektive hukommelse af ca. 500 millioner europærer i dag.
Harry Potter og De Vises Sten
TV3, 23. maj, kl. 17:55
Harry Potter (Daniel Radcliffe) er en forældreløs 11-årig dreng, der bor med sine forfærdelige slægtninge. En dag får Harry dog heldigvis godt nyt. Han er optaget på Hogwarts skole for magi og trolddom. Sandheden om sine forældres død og den onde Lord Voldemort kommer også for en dag. "Harry Potter og de vises sten" er den første film i den ekstremt populære serie. 3 oscarnomineringer.
Den japanske dommedagskult
DR2, 24. maj, kl. 20:00
Amerikansk dokumentar fra 2023. (Aum: The Cult at the End of the World) Den 20. marts 1995 opstod der panik i Tokyo. Da dommedagskulten Aum Shinrikyo udførte endnu et terrorangreb i Tokyos undergrundsbane. 13 mennesker omkom på grund af sarin-gas og yderligere 1000 blev såret, hvoraf mange senere døde. Her udforskes kulten gennem de mennesker, der oplevede terroren.
Mozart (1:3)
DR2, 25. maj, kl. 14:00
Britisk dokumentarserie fra 2024. (Mozart: Rise of a Genius) Musikalsk vidunderbarn, fejlbehæftet menneske og fabelagtig komponist. Allerede som fireårig viser Mozart et enestående musikalsk talent. Hans far tager familien med til Europa for at vise ham frem og tjene penge. Det konstante pres tærer på Mozarts helbred, og da han vender tilbage til Salzburg, føler han, at hans storhedstid er forbi. I 1777 rejser han til Mannheim for at bevise sig selv, men det ender i tragedie.
Schlüter (1:3)
DR1, 26. maj, kl. 20:30
Dansk dokumentarserie fra 2023 Kaos, tårnhøj arbejdsløshed, tæt på statsbankerot. Det er Danmark, da Poul Schlüter overtager nøglerne til Statsministeriet efter Anker Jørgensen i 1982. Og selv om de færreste spår Schlüter, som bliver betragtet som en politisk letvægter, en lang periode på Danmarks mest magtfulde post, ender han med at sidde der i mere end 10 år. Det har dog store personlige omkostninger for ham og hans familie, som han i perioder ikke ser meget til. År senere får en teenagepige at vide, at hendes far er landets statsminister...
Mordet på mine to døtre
DR1, 26. maj, kl. 21:25
Britisk dokumentar fra 2022. (Two Daughters) I 2020 forsvinder søstrene Bibaa og Nicole fra en park i London. Politiet får besked, men sender ikke nogen ud til parken. Familie og venner starter en eftersøgning og finder ligene af Bibaa på 46 år og Nikki på 26. De er blevet brutalt myrdet. To betjente bliver få uger senere anholdt for at dele selfier med kvindernes lig. Tilsidesatte politiet eftersøgningen, fordi kvinderne var sorte? Og hvordan påvirker medierne, retssagerne og sorgen familien?
Mussolini - Den første fascist (1:2)
DR2, 27. maj, kl. 22:40
Fransk dokumentarserie fra 2022. (Mussolini: The First Fascist) Den 29. april 1945, dagen før Adolf Hitlers selvmord, bliver Benito Mussolinis lig udstillet i Milano. Kort tid inden var Italiens diktator blevet tilbedt som en gud. Han opfandt fascismen, udråbte marxisterne som fjender og tog magten med vold i 1922. Hitler beundrede Il Duce, føreren, der drømte om Romerrigets genkomst. Men hvordan formåede en tidligere lærer og journalist at trække italienerne ind i 2. verdenskrig?
[Historie-online.dk, den 20. maj 2025]