TV-tips, uge 25, 2025

Denne uges flow-tv har udsendelser om den danske nazist Søren Kamp og om politikeren og biskoppen Ditlev Monrad. Desuden skal vi høre om under-cover betjente og om uhyggeligt realityshow. Sportssko skal vi også høre om, ligesom Rungstedlund bliver besøgt. De første britiske vidner, der kom ind i wn kz-lejr efter krigen, og nogle hundrede år tilbage blev Kong Karl 1. Stuart henrettet. Endelig en dansk film fra Sønderjylland under 1. verdenskrig. God fornøjelse!
Geniale hverdagsobjekter (6:6)
DR2, 18. juni, kl.19:00
BBC-dokumentarserie fra 2022. (The Secret Genius of Modern Life) Sidste år brugte vi næsten tre milliarder pund på sportssko. De fodformede vidundere er proppet med klodens mest innovative teknologi. Denne gang undersøger professor Hannah Fry, hvorfor en familiefejde i 1940'erne skabte to af verdens største sportsmærker. Hun opdager, hvordan morgenmad fra 1970'erne gav inspiration til vores såler, og hvordan et kinesisk testel fra det 18. århundrede har påvirket nutidens sportsskotrend.
I krig og kærlighed
DR2, 19. juni, kl. 20:00
Dansk spillefilm fra 2018. Den sønderjyske møller Esben er under første verdenskrig tvunget i kamp på tysk side, men deserterer for at komme tilbage til Kirstine og deres lille søn. Da han kommer hjem, finder han sig erstattet af en tysk officer, der er opsat på at overtage Esbens plads i familien. Esben må fra sit skjul på møllens loft kæmpe for at vinde Kirstine tilbage. Filmen er uegnet for børn. Manuskript: Ronnie Fridthjof og Kasper Torsting. Instruktion: Kasper Torsting. Produktion: Fridthjof Film.
Karen Blixen Museum, Rungstedlund
DK4, 20. juni, kl. 10:55
Karen Blixen museet Rungstedlund er et museum - der er gjort så levende som muligt - simpelthen fordi det var noget af det Karen Blixen ønskede - hun kunne nemlig ikke lide museer. Det er et museum - et forfatterhjem - der er indrettet præcist som da Karen Blixen boede og levede her - her står den skrivemaskine som hun har skrevet alle sine verdensberømte historier på - her er stolen som Denys Finch Hatton har siddet i, når han besøgte Karen Blixen på farmen i Afrika, her er rejsegrammofonen som de havde med på safariture, og så er her friske blomster overalt - Karen Blixen elskede blomster. Se med når vi kigger indenfor i forfatterhjemmet og hør om den grønne stue, om Ewalds stue, om Babettes Gæstebud, om gardinerne der skulle draperes ud på gulvet - og om Karen Blixens liv og hverdag i Rungsted.
Verdens vildeste realityshow
DR2, 21. juni, kl. 20:00
Japansk dokumentar fra 2024. (The Contestant) Alene, nøgen, sultende og fanget i et lille rum i 15 måneder. Dette er historien om en mand, der var fuldstændig uvidende om, at hans liv blev sendt på japansk tv til over 15 millioner seere om ugen. (Dokumania)
Den royale drabsliste (1:3)
DR2, 22. juni, kl. 17:40
Britisk dokumentarserie fra 2024. (Royal Kill List) England, 1649. Efter syv års borgerkrig er Karl 1. Stuarts styrker besejret. 59 parlamentsmedlemmer underskriver et dokument, der vil ændre England for altid. Dødsdommen over kongen. Han bliver halshugget foran en stor menneskemængde. Det er første og eneste gang i britisk historie, at en regerende monark er blevet henrettet. Her er historien. Del 2 følger umiddelbart efter.
Ditlev Monrad - genial og gal?
DR2, 23. juni, kl. 19:15
Han gav os grundloven, men amputerede vores rige. Han var et åndeligt fyrtårn - og en martret sjæl. Altid i tvivl. Takket være Ditlev Monrad fik vi demokrati, men lever i et lilleputland. Der er næppe nogen politiker fra 1800 tallet, der så ofte har været genstand for fortolkninger, diskussioner, kritik - på grænsen til had. Senest i kølvandet på Ole Bornedals serie '1864'. DR K tegner et portræt af politikeren, biskoppen, kunstsamleren, der den dag i dag sætter sindene i kog og måske har mere at sige os danskere anno 2014, end vi tror. Tilrettelæggelse Liv Thomsen og Charlotte Lønstrup.
Søren Kam: Nazisten der aldrig fortrød
DR2, 24. juni, kl. 19:15
Dansk dokumentar fra 2017 Historien om Hitlers elitesoldat, der blev en af Danmarks mest forhadte mænd. Den priviligerede grosserersøn fra Charlottenlund melder sig til SS allerede som 18-årig. Han bliver en nazistisk berømthed og møder både Adolf Hitler og Heinrich Himmler, men i Danmark er han foragtet og forhadt for sin deltagelse i et brutalt mord på en BT-redaktør i 1943. Programmet viser private videooptagelser af Søren Kam, der aldrig før har været offentliggjort. Tilrettelæggelse: Ole Retsbo.
Spionen i mit soveværelse (1:3)
DR1 , 24. juni, kl. 21:25
Britisk dokumentarserie fra 2025. (The Undercover Police Scandal: Love and Lies Exposed) De troede, de havde fundet deres livs kærlighed. Men virkeligheden viste sig at være en ganske anden. Her står fem kvinder for første gang frem og fortæller, hvordan de - uden deres vidende - var kærester med undercover-politibetjente. På overfladen virker mændene karismatiske og omsorgsfulde, men i takt med at deres parforhold udviklede sig, begyndte mystiske og uhyggelige tegn at dukke op.
KZ-lejrens første vidner
DR2, 24. juni, kl. 22:40
Britisk dokumentar fra 2025. (What They Found) De var nogle af Holocausts første vidner. I april 1945 får de to soldater Mike Lewis og Bill Lawrie fra den britiske hær til opgave at filme et tyfushospital uden for den lille by Celle i det nordlige Tyskland. Men stedet viser sig at være koncentrationslejren Bergen-Belsen. Bevæbnet med deres kameraer indfanger de, hvad der foregår i lejren - og afslører for første gang de ubeskrivelige og gruopvækkende rædsler for verden. Der forekommer meget stærke billeder i dokumentaren.
[Historie-online.dk, den 17. juni 2025]