Undervisning om antisemitisme
Materialerne kan bruges samlet eller enkeltvis – og understøtter undervisning i et fagligt, didaktisk og professionelt felt, der ofte er komplekst og følsomt. Materialerne understøtter undervisning, hvor studerende arbejder med:
· at genkende og forstå antisemitiske ytringer og handlinger
· at skelne mellem personlige holdninger og professionel faglighed
· at håndtere uenighed, dilemmaer og følsomme emner i uddannelse og praksis
Et gennemgående princip i materialet er multi-perspektivitet, hvor forskellige – og til tider uoverensstemmende – synspunkter bringes i spil for at kvalificere refleksion og faglig stillingtagen. Materialerne består af:
· Håndbog om antisemitisme
· Samtalekort til print inkl. vejledning
· Undervisningsforløb til lærer- og pædagoguddannelsen inkl. powerpoint
Kom godt i gang
Er du ny i materialet, kan du starte med et kort asynkront webinar, som giver dig et overblik over materialerne og viser, hvordan de kan anvendes i undervisningen på lærer- og pædagoguddannelsen.
Webinaret, der findes i to versioner, præsenterer:
· centrale faglige og didaktiske pointer
· typiske dilemmaer i undervisning om antisemitisme
· eksempler på brug af håndbog og samtalekort
Håndbog
Denne håndbog giver dig viden om antisemitisme og om, hvordan du kan genkende og imødegå antisemitisme i undervisningen.
Den introducerer antisemitisme i en historisk og nutidig kontekst og præsenterer didaktiske tilgange til at arbejde med sensitive og kontroversielle emner.
Bogen afsluttes med en materialebank med kilder og links til videre arbejde