Menu
Forrige artikel

Han Herred Bogen 2020

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 485

 

Af Per Ole Schovsbo

Det er den 25. årbog og den vejer til både som tryksag og som grundstenen for Samvirkets aktiviteter, som formanden, Otto Kjær Larsen skriver i forordet.  Han fortsætter: Gennem årbogen kan vi formidle viden om – og kærlighed til - den lokale kultur videre til både nuværende og kommende generationer. Også borgmesteren for Jammerbugts Kommune, Mogens Christen Gade giver årbogen de bedste anbefalinger. Og de går sandelig til den: 18 bidrag som den arme anmelder skal forsøge at forholde sig til med brug af et rimeligt antal enheder på Historie-Online.

I den første artikel fortæller redaktør Ejgil Bodilsen, Hvordan det hele begyndte. Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred blev stiftet i november 1994 af en række repræsentanter for de lokalhistoriske foreninger i øst og vest samt Brovst og Fjerritslev kommuner. Aggersund og Hannæs fra hhv. Løgstør, Thisted og Hanstholm kommuner blev helt fra starten indlemmet i samvirket, fordi de historisk hører til Han Herred. Årsagen var at man ikke mente at Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred, der udgiver en lokalhistorisk årbog, og Historisk Samfund for Vendsyssel, der også udgiver en lokalhistorisk årbog, var tilstrækkeligt til at yde det historiske stof fra Han Herred fuld retfærdighed.  Den første årbog for Han Herred kom i 1995 med betegnelsen Han herred Bogen ’96, fordi den jo gerne skulle opleves aktuel i hele det kommende år!

Den følgende artikel på 37 sider er forfattet af flere forskellige og beskriver Fjerritslev Gymnasium gennem 40 år. Indtil 1979 var gymnasieelever fra Han Herred henvist til Thisted, Aalborg eller Aars eller som kostelever på Viborg Katedralskole. Gymnasieundervisningen begyndte i august 1979 i midlertidige lokaler på Fjerritslev Skole og fungerede i to år, mens Friis & Moltke opførte gymnasiets nye bygning, der blev indviet september 1981. Der fortælles bredt om gymnasiets hverdag, drift og udbygning og overgangen i 1970 til selveje, da amterne blev nedlagt. Med faldende elevtal og omprioriteringsbidragets årlige besparelser på 2 % blev det i 2016 nødvendigt for den nytiltrådte rektor at lægge en ny kurs der kunne kaldes ”Efterskolernes gymnasium” forstået på den måde, at man inspireret af efterskolerne skabte overnatningsmuligheder for eleverne fra alle egne af landet på skolen. Der blev også ansat en kommunikationsmedarbejder, der skulle synliggøre skolens liv på hjemmesiden og de sociale medier, samtidigt med at undervisningen blev fornyet på en motiverende og resultatorienterede måde. Nyt i det ordknappe Fjerritslev er således de mange og lange pædagogiske udredninger – men de har virket.

Asbjørn Hansens (1934-2018) beretning ”To måneder som vikar på Klim Fjordholme Skole” er simpelthen en perle, der oprindeligt var med i Betty Sørensens bog ”Klim Fjordholm Skole 1883-1958”. Fortælleren gik på Aarhus Seminarium i 1957 og skulle på græs om efteråret – en ordning der var indført for både at vænne de kommende lærer til faget og for at udfylde nogle tomme pladser på forskellige skoler i Kongeriget.

Asbjørn Hansen blev sendt til Klim Fjordholme Skole og oplevede her et brag af et kultursammenstød mellem egnens og den unge seminarists forventninger. Det er beskrevet med stor humor og indføling, og da anmelderen selv har gået i en to-klasses skole på landet, der mindede om skolen i Klim, kan han genkende meget i Asbjørn Hansens fortælling. Den skal læses, ikke genfortælles.

Ingvar Jacobsen ”Fede dage på Hannæs” er en beretning om Thy-lejren, der tidligere har været bragt i Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred. Sommeren 1970 blev Thy-lejren etableret på forfatteren Leo Karis marker på 40 tdr. land ved Frøstrup, som Det Ny Samfund havde erhvervet. Lejren skulle baseres på direkte demokrati og de nye samværsformer, der var inspireret af den amerikanske Woodstock-lejr i USA året før. Lejren åbnede 4. juli uden officiel deltagelse, og i de første dage boede der ca. 700 mennesker på feltfod i telte. Fjerritslev Avis fulgte udviklingen, og avisens artikler citeres af forfatteren. Hver dag blev der afholdt beat- og jazzkoncerter med bla. andre Gasolin, Gnags, og Burnin Red Ivanhoe. Forstærkerne gjorde, at musikken kunne høres i mange kilometers afstand, og det medførte klager fra naboer. Støjniveauet blev derfor nedsat midlertidigt og fx toiletforholdene forbedret, men man måtte tolerere, at der blev røget hash, og at besøgstallet i en enkelt weekend var oppe på 7-8.000, så lejren måtte indføre besøgsforbud og oprette et brandkorps.

Besættelsen af Hjardemål Kirke sommeren 1970 kom få dage efter en politirazzia i lejren efter stoffer og blev gennemført af 15 aktivister for at påvise, at statsmagten bygger på falsk autoritet, der adlydes af de politisk set fremmedgjorte indbyggere i Danmark. Efter dramatiske begivenheder mellem de lokale beboere og besætterne indsattes en større politistyrke med hunde, og efter en times indsats med tåregas opgav besætterne. Forinden havde ledelsen af Thylejren og Det Ny Samfund erklæret, at de ikke havde noget at gøre med besættelsen af kirken, men den lokale befolknings vrede førte til, at politiet alligevel måtte beskytte lejren.

I efteråret 1970 kom der mere permanente bygninger på området, der imidlertid stred mod by- og landzoneloven, og i de næste år blev der holdt sommerlejre uden tilladelse, og den permanente beboelse voksede trods dagbøder. 1979 blev bygningerne igen erklæret for ulovlige og efter flere trakasserier nægtede amtet i 1989 at give lejren en zonetilladelse. 1995 vedtog Folketinget en særlov på samme måde som Christiania, og staten overtog ansvaret for lejren. Der blev foretaget visse forbedringer af byggeriet og de sanitære forhold. Men forholdet til den lokale befolkning forblev anspændt, selvom lejren 2019 blev forvandlet til en lejr ”hvor fællesskab og tænketid er i fokus”.

J.C. Jacobsen har skrevet artiklen ”Et Rundskue” i 1908 til Historisk årbog for Thisted Amt (senere for Thy og Vester Han Herred) inden sin død i 1954. Artiklen fortæller, hvad forfatteren så mod alle verdenshjørner, da han stod på en af gravhøjene i Skaarup nord for Øsløs.

Tidligere gårdejer Søren Danielsen Sørensen (1920-2012) har efterladt sig erindringer. Her bringes første del, der beskriver barndommens og ungdommens dage på Mølgaard, hvor han var født.  Skolegangen i Fjerritslev, familiefællesskabet, det åndelige liv, den første bil, konfirmation og ungdomstid der afsluttes med opholdet på Ollerup Gymnastikhøjskole. Fortsættelse følger i næste årbog.

Tidligere flyvenavigatør Egon Kresten Back Sørensen (1921-2008) har også efterladt sig erindringer, der hovedsageligt dækker barneårene 1926-36. Som søn af en ugift mor i fattige kår var hans hverdag præget af vold båd i og udenfor skolen. Moren arbejdede med alt forekommende på Aggersborggaard og boede i et lille hus på 32 kvadratmeter med to børn. Forfatteren skriver om den manglende hygiejne, der var almindelig blandt landarbejderne. Han fortæller også om beklædning, fodtøj og tilværelsen som hyrdedreng på Aggersborggaard og om sin konfirmation. Kort tid herefter blev han dæksdreng på en coaster, fik senere ansættelse hos ordenspolitiet, og var i 25 år flynavigatør. Han deltog også i Lauge Kochs ekspeditioner fra 1948 til 1951-52.

Niels Peter Stensvig (1929-2002) skriver om N.P. Thorhauge og afholdsbevægelsen i skriftet ”Strør vi frøkorn” fra 1994. Han Herredbogen bringer et uddrag på tre sider.

Lærer og turistmedarbejder Dorte Elkjær-Gregersen skriver om Dut-Ejnar (1916-1976), en stille eksistens i Torslev i Øster Han Herred. 

Lokalhistoriker Bente Kristensen fortæller om Øland i Limfjorden, hvor der i 1100-tallet blev grundlagt et kloster under Børlundbispen der bestod indtil Reformationen, hvorefter det blev til herregården Oxholm. En senere ejer af herregården anlagde en lille havn ved klosterets saltebod forbundet til sejlløbet med en kanal. Formået var at gavne fiskeriet og ikke mindst udskibningen af brænde. Efter Agger Tange blev gennembrudt i 1825 af havet, mistede fiskeriet betydning og havnen sandede til.

Provst emeritus Knud Holt (1928-2004) skriver om Brovst Kirke i et hæfte udgivet af Brovst Menighedsråd 2004. Teksten er vigtig, fordi kirken endnu ikke er omtalt i Danmarks Kirker. Herredsbogen bringer den samme tekst på 15 sider, men desværre er grundplanen af kirken meget utydelig. Teksten er suppleret af sognepræst Jesper Boel Nielsen, Brovst.

Borgmester Mogens Christen Gade og fhv. centerleder Thorkild Lind Poulsen fortæller om Tranum Asylcenter der bestod i 25 år. 1993 blev hotel Tranum Klitgård indrettet til et midlertidigt Røde Kors asylcenter for 300 flygtninge fra Bosnien og Hercegovina, der kom fra de stridende parter, muslimer, kroater og serber. Året efter blev centeret flyttet til nye bygninger og overtaget af Brovst Kommune i 2002. 10 år senere forsøgte man sammen med Udlændingestyrelsen at drive asylcentre i andre kommuner, og da flygtningetallet sprængte alle rammer i 2014, blev antallet af centre, som blev administreret fra Jammerbugt Asylcenter (efter kommunesammenlægningen) øget væsentligt. Da det var mest hektisk, skulle et personale på 350 administrere 4.200 indkvarterede på asylansøgere over store dele af Jylland. Men allerede i 2016 begyndte indrejsetallet at falde, så man måtte lukke asylcentre på stribe, indtil Jammerbugt Asylafdeling lukkede i 2018 efter 25 år med en beundringsværdig indsats fra personale og en lang række frivillige.

Asylpræst John Kristensen blev ansat som sognepræst i Lerup-Tranum-Koldmose, og asylcenteret i Tranum blev derfor en del af hans arbejdsområde.  Hans indtryk er, at mange af de farsitalende iranere, kurdere og afghanere var flygtet til Vesten, fordi de nærede et stærkt ønske om at blive kristne, men ikke kunne blive døbt i deres hjemlande. Der er måske tale om en kristen vækkelse over hele verden. Han opfordrer til, at vi skal være opmærksomme på, hvad der videre sker i Iran/Persien!

Tømrer Poul Henrik Eriksen bringer sine barndomserindringer fra Sandmosen, som var en sanddækket tørvemose, hvor man gravede tørv under 2. verdenskrig. Her boede arbejderne med deres familier i små træskure. Det er en detaljeret beskrivelse af forhold, der kan sammenlignes med brunkulsarbejdernes i Søby.

Sparekassedirektør John Olsson skiver i sin artikel, hvorfor det blev Han Herred selvom han er født i København. Han fortæller om sin barndom og opvækst. Han blev ansat som elev i 1967 i Privatbankens afdeling på Østerbro og fortsatte bankkarrieren i København, indtil han flyttede til Aalborg, senere til Brovst Sparekasse, hvor han blev direktør. Forfatteren fortæller livligt om hverdagslivet i et pengeinstitut og ledelsens strategiske overvejelser.

Ingrid Christensen, Eline Kjølsen og Ejgil Bodilsen skriver om maleren Johannes Wilhjelm (1868-1934). En retrospektiv udstilling af hans værker er netop vist på Fuglsang Kunstmuseum, Skagens Museum og Ribe Kunstmuseum, hvor han også omtaltes som den glemte Skagensmaler. Wilhjelm blev født på Bartoftegaard ved Nakskov, og efter uddannelsen i København kom han ofte til Svinkløv og senere til Skagen, Paris og Italien. Artiklens tre afdelinger er genoptryk fra hhv. 1928, 1979 og 1909. Antologien afrundes med en kortfattet tidstavle.

Redaktør Ejgil Bodilsen fortæller, hvordan genforeningen i 1920 blev oplevet i Han Herred. Efter nederlaget i 1864 blev hertugdømmerne Slesvig og Holsten indlemmet i det tyske rige. En del af den dansksindede del af befolkningen kunne efter 1. verdenskrigs afslutning stemme sig hjem til Danmark, og traumet fra 1864 blev afløst af en eufori, der greb stort set hele kongeriget. Man fejrede genforeningen med mindesten – og det er formentlig den begivenhed der har efterladt sig flest mindesten, selv i forhold til befrielsen i 1945. Derfor er det relevant at Ejgil Bodilsen fortæller historien om en række af Han Herreds genforeningssten.

Gurli Mose Pedersen har skrevet en hymne til Han Herred på dialekt, som Christian Vestergaard Wennerlin har sat melodi til.  Herefter bringer Han Herred Bogen ”Det Gamle Album”, en spændende serie gamle fotos, og bogen afrundes med Årets gang i Han Herred og i det lokalhistoriske foreninger 2018-2019. Dialekterne har fået vind i sejlene i de senere år og Han Herred Mål er navn på aktiviteter på internettet, der samler ord og ordsamlinger, såkaldte sæjjer. Anmelderen kender fænomenet fra Vendsyssel, fx ”æ døw saws giver æ windmundet skrædder”.

Anmelderen er imponeret over de mange artikler i årbogen, der giver et bredt indtryk af hjemstavnskulturen og selvforståelsen i Han Herred. Bogen er velillustreret og veldisponeret, men ikke alle artikler har den nyhedsværdi, man kunne ønske, fordi de tidligere har været bragt i andre sammenhænge. Det giver årbogen karakter af at være en samling af klassiske fortællinger om Han Herred – i modsætning til andre lokalhistoriske årbøger, der bringer nye historier om de gamle dage.

[Historie-online.dk, den 10. december 2019]

    

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Nørre Vosborg i tid og rum, bd. 1 og 2
Flipproletar
Løgstør