Min familie - en slægts historie

Af Kirsten Rykind-Eriksen

Bogen er interessant og velskrevet, selvom man kan frygte, at slægtshistorier fyldes med navne og årstal, som det for en læser, der ikke kender til slægten, kan forekomme uoverskueligt at komme igennem. Henrik Becker-Christensen (skrevet som H.B.-C.) søger at råde bod på en sådan forvirring ved at tage hver slægtsgren for sig. I del 1 gælder det hans mors familie og i del 2 hans fars familie. Del 3 handler om H.B.-C.’s mor og far og hans egen barndom i Vejle. H.B.-C. giver i indledningen til del 1 og del 2 for at holde styr på de forskellige generationer en kort oversigt for hver slægtsgren – hertil kunne anmelderen godt ønske sig en slægtstavle for at bevare overblikket og detaljerne. H.B.-C.’s kilder er udover almindelig slægtsforskning som folketællinger og kirkebøger, breve, dag- og poesibøger samt regnskaber, anbefalinger og aviser, hertil kommer erindringer fra hans eget liv.

Del 2 er om H.B.-C.’s farmor og farfar, kaldet bedsteforældre, og især om købstaden Vejle. Farfaderens slægt kom fra beskedne kår, der omkring 1800 var husmand i Kundby på Sjælland. Oldemor kom fra Rendsborg, og oldefar var regimentsmusiker. En af deres sønner, Gottfried Becker-Christensen, H.B.-C.’s farfar, etablerede en stor trælast og kulimportørvirksomhed i Vejle. Beskrivelsen af hans og hustruen Berthas liv i Vejle – hun var datter fra Hammerværket og født Brincker – giver et glimrende indblik i Vejle som by, i erhverv og familieliv. Læseren kommer tæt på, hvordan store industrivirksomheder etableredes og udvikledes i Vejle-området. Brincker familien kom i 1842 fra Holten og udnyttede vandkraften i henholdsvis Vejle Å og Grejs Å ved først at overtage Haraldskær fabrik, der fremstillede leer. En søn her fra købte Hammer Mølle og Holms Mølle i Grejsdalen, der ligeledes fremstillede forskellige former for redskaber. En datter blev gift med C.M. Hess, der var jernstøber og etablerede stor virksomhed i Vejle med fremstilling af kakkelovne og komfurer. En gren af familien oprettede stor isenkramforretning og et gros firma i Vejle. Tre af Vejles mest betydningsfulde industri virksomheder er således beskrevet i bogen.

Læseren følger velsituerede familier og deres erhvervs- og familieliv, som er gode og interessante bidrag til Vejle Byhistorie. Ved beskrivelse af Becker-Christensens families sommerferier, hvor H.B.-C. også deltog i sin barndom, føler læseren sig helt hensat til TV2’s Badehotellet. Familier, der år efter år kom tilbage til det samme badehotel, her først Mommark Færgekro og siden Brøndums Hotel i Skagen, mødte de samme mennesker, og i Mommark opholdt de voksne sig i liggestole, mens børnene badede og legede ved stranden. Alle måltider blev spist på det sted, man boede. Akkurat som i Badehotellet. Der kunne ligeledes være musik og dans om aftenen. I øvrigt var familien selv ret musikalske med forfædre, der var regimentsmusikere.

H.B.-C., født 1950, giver en fin og meget vedkommende beskrivelse af sin egen barndom i Mølholm, den gang en forstad til Vejle. Hans far var læge modsat hans to brødre, der begge overtog deres fars firma med trælast og kulimport, men som måtte lukke, da olien vandt over for husenes kulfyrede centralvarmekedler og gas eller elektricitet over brændekomfurene. Faderen, Gottfried Becker-Christensen, var læge på Sct. Maria Hospitalet i Vejle og havde egen øre-, næse- og halsklinik i Vejle. Moderen var hjemmegående. H.B.-C. beskriver hjemmet og havens indretning først på Fredericiavej 11, ”Mariehøj”, og siden Fredericisavej 12, ”Granhøj”. Moderens område var haven, og familien var nærmest selvforsørgende med grønt og frugter. Barndommens gode legemuligheder og store frihed prises. H.B.-C.’s forældre var liberale, som han skriver, hvor han og hans storebror fik love til at tumle sig på bakkerne ned til Vejle omløbså og i skoven. Det var meget anderledes vilkår at vokse op under, end børn og unge mennesker oplever i dag. Anmelderen, der selv voksede op i 1950’erne nikker genkendende til beskrivelserne. Også, hvad angår butikker og handlende og faderens glæde ved at spise forskellige former for grød.

Del 1, der omhandler H.B.-C.’s mormors gren af familien, fører læseren via tipoldeforældrene tilbage til sidste halvdel af 1700-tallet. De var håndværkere, men næste generation blev hoboister ved militæret i København. En tipoldemor, Marie Magdalene (1806-1884) blev gift med skomager Poul Friederich Flor, (1804-1886). Hun havde sin egen modeforretning ”Atelier” i stueetagen, Gammel Mønt 11, København, hvor hun beskæftigede syv unge syersker, der sad ved et langt arbejdsbord, fortæller datteren Charlotte i sine erindringer. Familien boede på 1. sal. Forfatterens oldemor, Kathinka Victoria Hansen, gift først Borreby og derefter Jespersen, voksede op med seks søskende. En søster, Marie Charlotte Wiehé-Berény har skrevet sine erindringer og heri beskrevet barndomshjemmet. Kathinka blev uddannet modist som hendes mor og gift med manufakturhandler Alfred Christian Henrik Borreby, men han døde som 48-årig. Derefter giftede Kathinka sig med Aage Jespersen, der oprettede firmaet Taxamotor, som han tjente godt på og efterlod en stor arv til Kathinka. Forfatteren skriver spændende om deres erhverv og overklasseliv med stor sommervilla, Bisra, i Skodsborg.

Kathinkas datter af første ægteskab, Edith Karen, var forfatterens mormor, og hun giftede sig med lægen Lars Carl Christian Christensen (1882-1949), der i sine første tre lægeår, 1911-1914, arbejdede ude i Hollandsk Indien, vore dages Indonesien, som militærlæge. Han skrev dagbog og breve, hvilket beriger slægtshistorien med spændende fortællinger om livet i troperne. Forinden fortælles om flere af Kathinkas søskende og andre familiemedlemmer på moderens side, hvilke heller ikke er uinteressante. Hver gang en ny person kommer ind i slægtsgalleriet, går forfatteren tilbage i vedkommendes slægt. Dette gør også, at forfatteren kommer vidt omkring i sociale forhold og meget forskellige former for opvækst og skolegang rundt i landet.

H.B.-C.’s morfar blev praktiserende læge forskellige steder i Danmark og en årrække havde parret hønseri i Fredensborg, købt for arven efter Kathinka. Da morfaderen døde i 1949 flyttede mormor Edith Karen ind hos sin datter i Vejle og blev en stor del af H.B.-C.’s barndom. Mormoderen kunne fortælle om det rige liv hos sin mor Kathinka, deres rejser og om andre familiemedlemmers skæbne.

Bogen giver et godt indblik i landets udvikling fra slutningen af 1800-tallet og 100 år frem. Læseren kommer rundt til nogle af Danmarks urbane miljøer. Fra hoboister i militærets musikkorps, forskellige former for læger til industriens foregangsmænd i Vejle.

[Historie-online.dk, den 6. august 2025]