Træer i Thy

Af Per Ole Schovsbo

Thisted Museum viser en særudstilling om levende kulturarv ”Læ –Træernes Thy”, der vises frem til påsken 2027. I samme anledning har museet udgivet en coffee table book med fornemme fotografier, der i dette tilfælde med stor indføling er optaget af Ib Nord Nielsen, der også er god til at styre droner med kamera. Efter forordet af museumsleder Jytte Nielsen, går fhv. statsskovrider Ditte Svendsen i gang med skovhistorien helt fra sidste istids afslutning ca. 9700 f.Kr. Vi hører om områdets geologiske udvikling, skovtræarternes indvandring fra syd, stednavnenes fortælling om tidlig skovdækning og den skovløse tid i Thy fra 17.  til 19. årh. indtil Fredskovforordningen af 1805, hvor der kun var 2 % skovdækning tilbage i hele landet (andre skiver 4%). Genopbygningsarbejdet startede i 1805, hvor de gamle skovområder blev genopbygget samt hede- og klitområder der blev inddraget til nye skove. Hensigten var ikke mindst at dæmpe sandflugten og skabe læ for landbrugets marker.

I Thy valgte man i klitområderne efter mange forsøg østrigsk bjergfyr, og staten satte gang etableringen af klitplantagerne efter vedtagelse af loven i 1867om sandflugts dæmpning, administreret af det nyetablerede Klitvæsen. Der indførtes efterhånden flere andre træarter og på mere beskyttede steder plantedes også løvtræ.

De spæde skridt til træplantning i byerne blev dog taget allerede i begyndelsen af 1800-tallet og her kom Det Kongelige Landhusholdningsselskab på banen med gratis udlevering af træplanter og uddeling af præmier til de projekter, der lykkedes. Med etableringen af Hedeselskabet i 1866, udvidedes de tilplantede arealer betydeligt, hvoraf flere blev pålagt fredskovspligt. Arbejdet med plantning af læhegn i de forblæste egne tog dog først fart i Thy efter storme i 1938 med kraftig jord- og sandfygning og dannelsen af Hedeselskabets ”Flyvende korps” til beskæftigelse af arbejdsløse.

Efter 1989, hvor Folketinget besluttede, at skovarealet i Danmark skulle fordobles, udførtes ikke megen skovrejsning i Thy, med undtagelse af de 100 ha, der blev tilplantet som erstatning for den skov, der blev ryddet omkring Det Nationale Testcenter for store vindmøller i Østerild.  

Herefter fortæller Ditte Svendsen om bemærkelsesværdige træer, indsatsen for større biodiversitet, skovcertificeringer, nationalparker og Den Grønne Trepart, der ønsker yderligere skovrejsning.

I bogens hoveddel fortæller forfatteren spændende og meget underholdende om 37 udvalgte og tilgængelige lokaliteter i Thy, forsynet med GPS-koordinater. Det er hele bogen værd at læse lokaliteternes historier og blive præsenteret for de personer, der gennem tiderne har plantet og hæget om træerne i Thy.           

Den letlæselige og velredigerede bog, der afrundes med oversigtskort og udførlige kildehenvisninger, er et solidt værktøj for alle, der vil fordybe sig i Thys skovhistorie. Den er knyttet både til det statslige Klitvæsens og det private Hedeselskabs virksomhed, der i vore dage ikke altid værdsættes efter fortjeneste. Tiderne skifter jo, og det perspektiv giver bogens fortællinger om den levende kulturhistorie særlig værdi.

[Historie-online.dk, den 6. maj 2026]