Museumsnumre 148 - knallert
Danmark er cyklernes land, men nu som før er der nogen, der har travl, og de synes ikke en cykel er hurtig nok eller velegnet til længere transport. I dag har disse mennesker anskaffet sig battericykler, som de suser af sted med. På cykelstierne er der konflikt mellem de almindelige cykler og battericyklerne, som kører stærkt.
Battericyklerne har afløst en anden tohjulet transportform, nemlig knallerten. Da cyklerne kom frem var der snart nogle som begyndte at eksperimentere med at sætte en motor på cyklen. Ingeniør Georg E. Mathiasen fremstillede på sin maskinfabrik i Vordingborggade, Østerbro i København allerede i 1905 en cykel med motor, G.E.M. Den fik succes og solgtes i omkring 3000 eksemplarer. G.E.M. cyklen med hjælpemotor findes på Danmarks Tekniske Museum, som har en god samling af de ældste knallerter, der brugtes i Danmark.
G.E.M. cykel fra 1905, Teknisk Museum
Efter anden verdenskrig blev forsøgene med at lave en cykel med hjælpemotor genoptaget med succes, og en række mærker kom på markedet. Disse cykler var forsynet med en motor bagpå eller som man sagde en ”røvskubber”. Køberne var typisk mænd, som kunne bruge en knallert til og fra arbejde i stedet for en cykel.
Diesella knallert fra ca. 1950, Odsherreds Museum
Nye typer af knallerter, hvor motoren var placeret midt på et kraftigere og tungere stel med affjedring, kunne yde mere end ”røvskubberne”. De kom frem i starten af 50-erne. Man skulle have knallertkørekort og være over 16 år for at få lov at køre, og motorens slagvolumen måtte ikke være større end max 50 kubikcm. I 1955 blev kørekort til knallert afskaffet, og en hel generation af drenge og unge mænd fik knallert. Ofte købte man en brugt eller overtog sin fars gamle knallert. Men resultatet var en mobilitet og en frihed, som fik stor betydning for ungdommen. Horisonten blev udvidet, og man kørte på udflugter sammen til stranden eller nabobyen, fik rigtig set sig om. Da biltrafikken var begrænset var det en fornøjelse at komme ud ad landevejen eller suse gennem forstædernes gader på eventyr i ukendt land.
Biltrafikken var i 50-erne var begrænset. Der var plads til cykler og knallerter. Langebro i 1954, kbh.billeder
1950-erne, 60-erne og 70-erne blev knallertens gyldne tid. For de voksne blev et transportbehov dækket, for de unge blev knallerter også en interesse. Knallerten skulle passes, og der var prestige i at have en flot knallert. Der blev solgt twinsadler, så kunne man have kæresten bagpå. Først i 1971 blev det forbudt at køre to på en knallert. Politiken udgav en håndbog om motorcykler og knallerter i 1956. Nogle mærker var særligt eftertragtede, og tendensen var at jo mere motorcykelagtig knallerten var og jo flere gear, jo bedre var den. Synspunktet blev ikke delt af de som betragtede knallerten som et bekvemt transportmiddel. Mange fik anskaffet den meget cykelprægede Velo Solex, som havde motortræk på forhjulet. Den var smart og mange piger foretrak denne franske knallert frem for en tungere og mere klodset knallert. Op ad Valby eller Geels Bakke måtte man træde i pedalerne. Motoren havde svært ved at klare stigninger. Velo Solex solgte godt i en årrække. Afløseren var den blå Velo Vap, men den blev ikke så populær.
Velo Solex, Vestfyns Museum
Den lovlige hastighed for knallerter var i mange år 30 km i timen, men en del unge knallertkørere fandt på at bore eller hakke den plombe, der var i benzintilførslen, så deres knallert kunne køre stærkere. Nogle kørte hensynsløst, og der blev råbt efter dem. Knallertbølle var et nyt ord. Politiet havde en opgave med at kontrollere knallertkørere, og der var god grund til det, for knallertkørere havde forholdsmæssigt flere alvorlige uheld end bilister. De tilhørte ligesom fodgængere og cyklister gruppen af svage trafikanter, som var mest udsatte ved uheld. Man behøvede ikke styrthjelm for at køre på knallert, blev man ramt af en bil var det alvorligt selv med 30 km i timen.
Danmark havde en betydelig cykelfabrikation, og ad den vej fik landet i starten af 50-erne en produktion af knallerter. Knallertmærkerne var mange.
SCO i Odense, Smidt og Co., lavede cykler, men i 1954 sendte man en knallert på markedet. Den havde to gear. Produktionen af knallerter blev stoppet i 1975. Firmaet opkøbte i 1995 cykelfabrikken Everton og knallertmærket Everton, som blev produceret 1956 - 1978.
BFC var en encylindret dansk totaktsmotor, som blev brugt af forskellige fabrikanter, Fabrikken producerede selv mærkerne Stafette og Lynette fra 1949 til 1958. BFC stod for Brødrene Frede og Charles Christensen, og fabrikken lå i Skuderløse på Sjælland.
BFC Stafette fra 1954, auktionskatalog
Diesella var en dansk knallert startet i 1943 i Kolding med produktion af en lille hjælpemotor til cykler. I 1952 sendte Diesella en ny knallert på markedet. Den blev en succes, og Diesella fortsatte sin produktion af knallerter, i en periode op mod 200 om dagen. Grundet voksende konkurrence fra udenlandske mærker lukkede Diesella i 1967. Firmaet fortsatte men gik over til at fremstille landbrugs- og entreprenørmaskiner.
Wooler var en knallert, som blev produceret i Ålestrup i Himmerland fra 1951 til 1960 i forskellige modeller. Cykelfabrikken, som lavede knallerten, hed Jyden. Fabrikken lukkede i 1962.
I Århus lavede Derby fabrikken knallerter. En produktion af cykler med hjælpemotor blev startet i 50-erne af Willy Johannsen, men først da cykelfabrikant Vilhelm Nellemann, Skandinavisk Cykelfabrik, gik med i firmaet kom der bedre økonomi og fremgang i produktionen. En ny type ved navn Skylon blev produceret og blev den mest solgte knallert i Danmark i en årrække. I 1957 blev samarbejdet afbrudt og Willy Johannsen udviklede en knallert med to gear. Denne knallert blev kaldt Derby og den fik stor succes. Men voksende konkurrence fra udlandet lukkede Derby Motorfabrik og Willy Johannsen gik over til at importere knallerter.
Reklame. Århus pigegarde præsenterer to modeller af Skylon knallerten, Århus arkiv
Efterhånden begyndte udenlandske mærker at vinde frem. Den østrigske Puch knallert hørte til i den dyre ende, men fandt mange købere i Danmark. Den kom på markedet i 1968. Puch havde tre gear. En billigere jugoslavisk udgave af Puch hed Tomos. Lovgivningen om knallerter omkring 1980 havde en negativ virkning på de danskproducerede knallerter, fordi man forbød knallerter med mere end to gear og en vægt over 60 kg. De danske knallerter var tunge og langsomme, hvilket fik de mere fartglade købere til at købe importerede knallerter.
Puch MS 50 knallert, Puch dk
De tyske NSU - knallerter fandt købere i Danmark og NSU Quickly var en motorcykelpræget knallert. Ligesom de danske fabrikanter havde NSU problemer med konkurrencen fra især Japan, og i 1968 stoppede man produktionen. Endnu mere motorcykelpræget var Kreidlers knallert, som blev importeret fra 1962. Til denne knallert kunne købes særlige tunings sæt, som ændrede motorens ydeevne. Det var ikke lovligt, og politiet søgte at stoppe de ulovlige knallerter, som også var de knallerter, der var involveret i alvorlige ulykker. Kreidler gik konkurs i 1982.
Mobylette var et fransk mærke fra virksomheden Motobecane. Knallerten blev fremstillet på licens af Knud Madsen, Toldbodvej i København og var en motoriseret cykel som Velo Solex, men Mobyletten havde en motor som sad midt på stellet.
En ny mindre kompakt og handy knallerttype dukkede op, nemlig Puch Maxi, som kom i 1973, og den blev meget populær særlig blandt kvinder. Vespa Chiao var en knallert i samme kategori.
Japanske firmaer sendte deres knallerter ud på verdensmarkedet. Mærkerne var Honda, Yamaha og Suzuki, og de danske fabrikanter kunne hverken konkurrere på pris eller kvalitet. Produktionen stoppede. Japanske og nu også indiske og kinesiske knallerter dominerer verdensmarkedet i dag, og i en stor del af verden er de små tohjulede det vigtigste transportmiddel. Det giver lokalt store trafik- og luftforureningsproblemer. Globaliseringen har fordele, men der er også en bagside. Bredde og know-how i erhvervslivet forsvinder i mange lande og få meget store udenlandske virksomheder overtager markedet.
En del museer har i samlingerne en enkelt knallert, som tit er afleveret af en ældre mand med et særligt forhold til sin knallert. Knallerten repræsenterede en del af vedkommendes liv med gode minder og oplevelser. En Diesella-ejer afleverede sin knallert med alle papirer til Koldinghus og fortalte, at han i 60-erne brugte den til at køre på arbejde i Sparekassen, og da man dengang holdt middagslukket, kunne han let køre hjem og spise frokost og nå tilbage til arbejdet om eftermiddagen.
En række love regulerede i slutningen af 70-erne knallertkørsel. Obligatorisk undervisning, dvs knallertkørekort, blev indført og aldersgrænsen sat til 16 år. Færdselslovgivningen og forbedringer på de solgte knallerter, havde dog en virkning. I 1971 var antallet af dræbte knallertkørere 194. I 1975 var tallet 105. En vægtgrænse på 60 kg. og regel om, at transmissionen kun måtte være to gear blev indført i 1976 trods protester fra Teknologisk Institut og cykel- og knallertforhandlere. Lovgivningen blev til skade for de danske producenter, mens den udenlandske import kunne tilpasse sig, og netto blev resultatet flere lette og mindre sikre udenlandske knallerter. I 1980-erne gik knallertsalget tilbage. En årsag til regulering og tilbagegang var den voksende biltrafik, som gjorde knallertkørsel mindre tiltalende og tillige farlig. Knallerten fortsatte med at være et udmærket og billigt tohjulet transportmiddel, især i landområder, hvor ”Polle fra Snave” dukkede op som type, men biler og motorcykler blev foretrukket af det store flertal.
Veterantur i det jyske med Ny Knallert Klub 2016, ny veteran klub
I dag er knallerten historie. Veteranknallerter og knallertklubber eksisterer og holder en del af de gamle knallerter kørende, og sjovt er det at se, når knallertklubbens medlemmer dukker op på udflugt med en lang række gamle køretøjer. Der er noget hyggeligt og dansk ved knallerten modsat de store motorcykler, som virker som potensforlængere og har et særligt ry grundet bande- og rockermiljøers forkærlighed for motorcykler.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 3. februar 2026]
