Menu
Forrige artikel

Påskeferieaktiviteter i Museum Sønderjylland

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 308

 

Påskeferieaktivitet - Fossil Hunting med guide  

Kom og mød vores dygtige Fossil Hunter Guider i lergraven og få hjælp til hvordan du bedst undersøger lergraven for fossiler.  

 

De hjælper dig med fif og tricks samt til hvordan du bedst kan grave efter fossilerne. De kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvilke fossiler du har fundet. Du hjælper til gengæld museet og forskerne med at få undersøgt den 10 mio. år gamle havbund for dens hemmeligheder.  

Når du har fundet dine første fossiler, kan du købe vores lille Fossil hunter Guide og få endnu flere ideer til din nye samling. Her kan du også se hvordan de sjældne fund kan se ud og hvilke fossiler du skal aflevere til museet.  

Heldigvis må du beholde langt de fleste, og du kan naturligvis altid komme igen og grave videre en anden dag.  

Mandag 25. marts - onsdag 27. marts  kl. 11:00 - 16:00 

Gram Lergrav - Palæontologi 
Lergravsvejs 2, 6510 Gram

 

Påskeferieaktivitet - Med lup gennem fortiden

For at finde svar på fortidens gåder må arkæologen ofte grave et spadestik dybere, bruge en pensel eller finde luppen frem.  

 

Her skal du i gang med luppen. Gå på opdagelse i udstillingen og find de små detaljer, der kan fortælle den store historie. En opgave for hele familien, som naturligvis udløser en præmie, når løsningen er fundet. 

Lørdag 23. marts - mandag 1. april  kl. 13:00 - 16:00. Aktiviteten finder ikke sted 25. marts, da museet har lukket 

Arkæologi Haderslev 

Dalgade 7, 6100 Haderslev 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
MAJ
NOVEMBER
Arnold Peter Møller - Historiens Aktører nr. 69