Menu
Forrige artikel

Skeletter beretter

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 456

 

Død mand sladrer ikke, siger man. Men det er en sandhed med modifikationer. Se hvad skelettet kan fortælle i særudstillingen Skeletter beretter på Hovedgården. Udstillingen åbnede 29. november

Død mand sladrer ikke, siger man. Men det er en sandhed med modifikationer. Spørger man på den rigtige måde, kan de døde faktisk sige temmelig meget, både om hvordan de døde og om, hvordan de levede. Det gør retsmedicinerne brug af, når de obducerer personer, der er kommet af dage på ukendt måde. De samme metoder, som kan opklare forbrydelser og gøre os klogere på dødsfald, kan også hjælpe arkæologerne til viden om de fortidsmennesker, de studerer.

I udstillingen udstiller vi skeletter fra den nyligt udgravede middelalderkirkegård i Virklund, fra Museo delle Mummie i Borgo Cerreto di Spoleto i Italien, fra Odense, Himmerland, Viborg og Aarhus. Med udgangspunkt i dem, fortælles om hvad skeletterne beretter om det levede liv.

[Historie-online.dk, den 10. december 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kulturen med lukket adgang
Jagten på danmarkshistorien
Seminar: Koordinater og kulturhistorie