Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 57 - Tinsoldater

Kategori: Temaer
Visninger: 321

 

En dansk gammel børnesang lyder: Tinge linge later – tinsoldater, blymatroser bum – bum – bum. Se til venstre, se til højre hele regimentet drejer om. Der er næppe nogle danske børn som i dag leger med tinsoldater eller blymatroser, men engang var det meget populært legetøj for drenge. Man kan sige, det var opdragelse til krig, dengang de forskellige lande havde nationale hære med flotte uniformer, og man skulle lære at beundre soldaterne. Krigsleg med tinsoldater er dog en temmelig uskyldig leg i forhold til i dag, hvor nogle børn og unge uafbrudt er beskæftiget med diverse digitale ”war-games”, der mere eller mindre realistisk handler om at slå ihjel.

Tinsoldater er miniaturefigurer støbt i tin og bemalet, mens matroserne var støbt i en bly/tinlegering. Hvornår og hvor dukkede de første tinsoldater op? I antikken havde man figurer med gladiatorer og fra middelalderen findes enkelte figurer. En større produktion startede omkring 1600 i den mest kendte europæiske by for fremstilling af legetøj, nemlig Nürnberg i Bayern. Her kom det ligefrem til stridigheder mellem forskellige håndværk om, hvem der skulle have retten til at fremstille tinfigurer. Fra det franske hof ved man, at børnene legede med tinsoldater, ja solkongen bestilte i Nürnberg en hær af miniaturesoldater udført i sølv. Eksklusivt ja og først i løbet af 1800-tallet blev tinsoldater fremstillet i mængder og til priser, så de blev populært legetøj for børn.

På H.C. Andersens tid var tinsoldaterne udbredt og i eventyret Den standhaftige tinsoldat fra 1838 starter han med at forklare hvad en tinsoldat er: Der var engang femogtyve Tinsoldater, de vare alle Brødre, thi de vare fødte af en gammel Tinskee. Geværet holdt de i Armen og Ansigtet satte de lige ud; rød og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det Allerførste, de hørte i denne Verden, da Laaget blev taget af Æsken, hvori de laae, var det Ord: "Tinsoldater!" det raabte en lille Dreng og klappede i Hænderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag, og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde eet Been, thi han var blevet støbt sidst, og saa var der ikke Tin nok; dog stod han ligesaa fast paa sit ene, som de andre paa deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig.

 Illustration til Den standhaftige Tinsoldat, Odense Bys Museer

Tinsoldater fandtes i tre udførelser: Den ældste type er den halvrunde som den standhaftige tinsoldat. Det var den mest enkle type. En anden typer er den runde og massive. Denne type er dyr og har de mest livagtige figurer. Den sidste type er fladfiguren, der er millimeter tynd med et relief. Typen er også af høj kvalitet, ganske detaljeret, men lille og uegnet til legetøj.

I de krigeriske år fra Krimkrigen 1853 frem til første verdenskrig solgte tinsoldater godt, og der blev endda lavet figurer med kolonisoldater og fremmede folkefærd. Efter første verdenskrig faldt efterspørgslen på krigslegetøj af gode grunde. Man havde fået mere end nok af krig. Men snart kom militarismen atter til kræfter, og især i Tyskland fejrede den triumfer. Salget af tinsoldater gik igen godt.

 10 tinfigurer af Napoleon d. 1.s ægyptiske mameluk-garde, fremstillet 1882 i Nürnberg, på æsken læses: Extra feine Zinn Compositions Figuren”. Det er sådanne figurer, som bruges til historiske dioramer. Holstebro Museum

 Lille spånæske med tinsoldater af den flade type, Den Gamle By

 To halvflade tinsoldater og en ditto indianer ca. 1940, Ballerup Museum

I mellemkrigstiden blev tinfigurernes kvalitet forbedret. Figurerne blev mere realistiske og mere korrekte i form og farve. Figurerne blev håndmalet, nogle meget primitivt hjemmemalet, mens andre flot bemalet af professionelle. Hjemmestøbte figurer fandtes. De var ret primitive halvflade figurer, hvorimod virksomheder, f.eks. jernstøberier fremstillede velstøbte og detaljerede tinsoldater. Det gælder f.eks. Varde Jernstøberi. Udenlandske mærker, især engelske og tyske var også på det danske marked.

 Tinsoldater var krigslegetøj og tenderede imod krigspropaganda. Her er et klart eksempel på propaganda. En tysk tinfigur af ”Der Führer” stående på en globus. Sønderborg Museum

Frem til 1930’erne legede drenge udelukkende med bly- eller tinfigurer, men andre støbematerialer, Elastolin og Lineol, kom frem og supplerede metallerne. Omkring 1950 kom plastiksoldaterne, som også omfattede cowboys og indianere. Det var nu overvejende danske producenter, der leverede soldater og øvrige figurer. Firmaet Tekno solgte tin- eller letmetalfigurer, bl.a. en serie med livgarden. Reisler i Vanløse lavede mange forskellige serier af plastikfigurer, mens Brigadér Statuette var et dansk firma, som fremstillede helrunde tinfigurer i årene 1946 - 1977. Det var meget fine figurer og i alt blev fremstillet omkring 1,2 millioner stk. Disse figurer blev forhandlet bl.a. i legetøjstemplet Thorngreen på Strøget i København.

Livgarden, Reisler figurer ca. 1955, Den Gamle By

 Nogle fine helrunde Brigadér figurer. Det er danske dragoner, Chakoten

Museerne har fået deres part af tinsoldater. Nationalmuseet og Den Gamle By har mange tinsoldater. Nogle museer har støbeforme til tinsoldater. Det gælder Lolland-Falsters Museum, som har en form lavet af gibs, andre forme er af skifer. Mange af tinsoldaterne på museerne bærer præg af at have været ”i kamp”. Malingen skallet af, arme, sabler og geværer brækket af. Det lader til at størstedelen af de figurer, som brugtes som legetøj, var de halvrunde af ringere kvalitet. En del tinsoldater på museum er slet ikke bemalede.

Original æske med tinsoldater. På mærkaten står: Fineste danske Tinsoldater og forhandlerens navn Theodor Thorngreen, Vimmelskaftet, København. Thorngreens legetøjshus lå på Strøget fra 1831 til ca. 1980. Figurerne er soldater fra 30-årskrigen, Københavns Museum.

Omkring 1965 holdt børn op med at lege med soldater. Legetøjsmarkedet blev oversvømmet af så meget andet legetøj. Især har vel Lego og Playmobil slået figurer af soldater m.fl. af banen.

Nu kunne man tro, at det var slutningen på eventyret om tinsoldaten, men nej voksne begyndte at interessere sig for tinsoldater. Først og fremmest er der dukket samlere op. Ældre tinfigurer samt Elastolin- og Lineolfigurer er blevet samlerobjekter, der af og til handles til høje priser på auktioner. Også på de danske digitale annonceaviser kommer tinsoldater til salg. I Kulmbach nær Bayreuth findes verdens største museum for tinsoldater og i byen afholdes hvert år i august en messe for producenter og samlere af tinsoldater.

Medlemmer i den militærhistoriske forening ”Chakoten” har lavet såkaldte dioramaer med små flade tinsoldater opsat i landskaber og udført så korrekt som muligt. Der har været udstillinger i Tøjhusmuseet af disse ganske flotte dioramaer af historiske slag. 

Hertil er kommet modelsoldater, som bruges til særlige spil. Man kan købe forskellige ”war games” lige fra antikke slag til anden verdenskrig. I USA findes selskaber, hvor man mødes for at spille disse krigsskuepladsspil med tinsoldater. Man kommer rejsende med sine styrker i en kuffert og stiller så sine soldater op i et landskab, der er tegnet efter et eller andet berømt slag. Den amerikanske borgerkrig leverer massevis af sådanne kamppladser. De to hære er så klar til slag og efter nogle indviklede regler spiller man så kampen og finder en vinder. Det kan vare dage, hvor folk kæmper med stive øjne og røde kinder mod hinanden. Adskillige kan deltage, idet der jo er forskellige regimenter. Fænomenet kendes også i Danmark.

Summa summarum tinsoldaten er altså slet ikke død men lever videre i bedste velgående. 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 14. november 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 9: Madpakke og madkasse
Museumsnumre 12: Slavevåben
Museumsnumre 55 - Billedrammer