Menu
Forrige artikel

Irma på museum

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 944

 

Irma har igennem historien spillet en væsentlig rolle i vores forbrugshistorie – ikke kun i Københavnsområdet men i hele landet. Derfor efterlyser både Nationalmuseet og Københavns Museum nu i fællesskab ikoniske genstande fra Irma.

Reklameskilte linet op foran stor Irma på Gl. Kongevej. Foto: Københavns Museum

Kommer du også til at savne Irmas blå tærter eller en god kop Irmakaffe? Har du altid sorte kinasko på fødderne og måske en indkøbspose med kunstmotiv eller den beige Irmamulepose over skulderen?

Irma har spillet så stor en rolle i dansk detailhandel og i vores forbrugs- og indkøbsvaner, at supermarkedet nu skal på museum. Både Nationalmuseet og Københavns Museum er i fællesskab begyndt at indsamle genstande fra Irma og beder folk om at indsende ikoniske genstande og en personlig fortælling knyttet til genstanden.

Irma begyndte som et mindre ægudsalg på Nørrebro og er siden vokset, men mange københavnere har fortsat følelsen af have deres lokale Irma, hvor man er på fornavn med butiksuddeleren. Siden lukningen blev annonceret, er der oprettet Facebook-gruppen ”Bevar Irma” og ting med Irmas logo er blevet revet væk i butikkerne. Københavns Museum har allerede Irma-genstande i vores samling, men vi mangler den nyere historie, og jeg synes, at den seneste tid viser, at københavnernes forhold til Irma ikke er blevet mindre, snarere tværtimod,” siger Stefanie Høy Brink, museumsinspektør ved Københavns Museum.

Men ikke bare i Københavnsområdet har Irma haft indflydelse. Også på landsplan har Irmas påvirkning igennem historien været væsentlig, påpeger seniorforsker Mikkel Thelle fra Nationalmuseet.

”Irma spiller en særlig rolle i vores fælles, nationale forbrugshistorie. På flere områder er de gået forrest og har igennem historien været med til at ændre vores forbrugs- og indkøbsvaner – både i byen og på landet. I dag er der ikke mange danskere, der ikke har et forhold til Irma, selv om de ikke har handlet der,” siger Mikkel Thelle, seniorforsker ved Nationalmuseet.

Et pionérforetagende – en national forbrugshistorie

Irma har på flere områder været en pionér i dansk detailhandel. De var den første supermarkedskæde, der indførte egen levnedsmiddelkontrol, selvbetjeningsbutikker (i Nykøbing Sjælland i 1950) og de første til at udsende tilbudsaviser. Derudover har de været nogle af de første til at se indkøbsposen som et item, da de udsendte plastposer med kunstmotiver.

Irma var blandt de første med datomærkning af deres varer i 1950’erne og butikskæden var også blandt de første, da de fjernede æg fra burhøns i 1994 og har de sidste år fyldt flere og flere af deres hylder med økologi. Irma fortæller dermed også en væsentlig historie om ændrede forbrugs- og indkøbsvaner i byen og på landet.

Sådan kan du hjælpe

Både Nationalmuseet og Københavns Museum har flere genstande fra Irma i deres samling, der viser Irmas udvikling gennem tiden. Museerne er derfor interesserede i både ældre, men især nyere genstande.

Det kan være et Irmapige-kostume, en Irmacykel eller en yndlingsindkøbsnet eller kinasko. Det kan også være skilte, kostumer eller andet, der har været brugt ved demonstrationer mod lukningen.

Eneste krav er, at du skal have en personlig fortælling knyttet til genstanden, som du vil dele med museerne.

Museerne kan desværre ikke tage imod genstande med væsker eller fødevarer.

Hvis du vil aflevere en genstand, kan du kontakte Stefanie Høy Brink, museumsinspektør på Københavns Museum, på p95r@kk.dk. Hun koordinerer indsamlingen mellem de to museer.

Historien om Irma begyndte på Nørrebro

Det hele begyndte i 1886, da Karen Marie Schepler åbnede sit udsalg af æg og mælk på Ravnsborggade under navnet Mælkeforsyningen Ravnsbog. Hendes søn Carl Scheppler overtog forretningen i 1898 og begyndte at producere flere varer, hvilket åbnede mulighed for at øge antallet af butikker under den daværende næringslov.

Carl skabte både logoet med Irmapigen og navnet Irma i 1907 i samarbejde med arkitekten Sophus Greiffenberg. Navnet udsprang af et samarbejde med Johan Rasmussens Margarinefabrik i Slagelse, der forkortet blev til Irma, inspireret af konkurrenten Otto Mønsteds OMA-margarine. I begyndelsen var det JRMA, men blev hurtigt til det mere mundrette IRMA.

Siden har Irma og ikke mindst Irmapigen været være en fast del af det danske og især københavnske bybillede og københavnernes indkøbsvaner. I en periode havde man ligefrem butikker i tyske byer som Hamborg, Kiel og Flensborg.

Butikskæden voksede og nåede i 1942 op på 110 butikker samt flere fabrikker, men hovedsædet forblev i Ravnsborgsgade indtil Irma i 1966 flyttede sit hovedsæde fra det trange Nørrebro ud til Korsdalsvej i Rødovre, hvor de samtidig opførte et produktionsanlæg til Irmakaffen. Kafferisteriet stod færdig i 1968. Det markante byggeri er tegnet af Bent Mackeprang og Thorkel Klerk og er i dag fredet. På opførelsestidspunktet var byggeriet placeret på grænsen til det åbne land, men er i dag omgivet af bebyggelse.

I 1953 blev den ikoniske lysreklame med Irmahønen opsat ved Dronning Louises bro nær det oprindelige hovedsæde og har lige siden lagt millioner af æg og er i dag fredet og dermed en del af kulturarven.

Irma bredte sig i en periode til hele landet, men har overvejende været en succes på Sjælland og i København, mens det historisk har været svært at finde fodfæste i Vestdanmark.

Siden discountbutikkernes ankomst i 1980’erne har Irma prioriteret bedre varer og bedre kundeservice som en del af sit brand, hvilket i perioder har været en stor succes, men også i flere omgange har bragt butikskæden i krise. Og nu ser det ud til at enden er nået.

[Historie-online.dk, den 29. marts 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Esther Bubleys Mandø
Juni. Très Riches Heures du Duc de Berry
Hele Danmarks juleø