Løgnen skulle redde Kaltenbrunner
Ernst Kaltenbrunner, 4.10.1903 - 16.10, 1946, Chef des Reichssicherheitshauptamts und Chef der Sicherheitzpolizei und des SD.
Kaltenbrunner var godt klar over, at man ville have fat i ham. Han flygtede derfor til Salzburg i Østrig, hvor han oprettede nyt hovedkvarter. Den 6. maj erfarer han at die Wehrmacht havde skrevet under på den betingelsesløse kapitulation. Han sørgede for at få falske papirer som SS-læge, hvorefter han flygtede til Wildenseehütte. En af dem, der havde hjulpet Kaltenbrunner med at finde den, fortalte nu amerikanerne, hvor han var. De kom ind i hytten, hvor Kaltenbrunner og hans adjudant opholdt sig. Kaltenbrunner præsenterede sig som SS-læge. Desværre for ham lå der udbrændte notater i et stort askebæger. Et af dem med navnet Kaltenbrunner. Hvorefter man tog dem med tilbage til byen. Rygtet om, at han var fanget, bredte sig, så en større menneskemængde forsamledes for at se ham. Så gik det galt igen. I mængden stod hans hustru. Da hun så ham, løb hun hen og omfavnede ham.
Anklagepunkter mod Ernst Kaltenbrunner
1. Mass murders of civilians og occupied countries by Einsatz Groups.
2. Screening of prisoner of war camps and executing racial and political undesirebles.
3. The taking of recaptured prisoners of war to concentration camps, where in some cases they were executed.
4. Establishing concentrations camps and commiting racial and political undesirables to concentration and annihilation camps for slave labor and mass murder.
5. Deportation of citizens of occupied countries for forced labor and disciplining af forces labor.
6. The execution of capturede sommandos and paratroopers and protection of civilians who lynched Alliede flyers.
7. The taking of civilians of occupied countries to Germany for secret trial and punishment.
8. Punishmenty of citizens of occupied territories under special criminal procedure and by summary methods.
9. The execution and confinement of persons in concentration camps for crimes allegedly committed by their relatives.
10. Seizure and spolation of public and private property.
11. Murder of prisoners in SIPO- and SD-prisons.
12. Perecution of Jews.
13. Persecution of the churches.
I rækken af krigsforbrydere var Kaltenbrunner sammen med Ribbentrop og Julius Streicher foragtet af de andre, der ikke ville have med dem at gøre. Nu turde de melde fra.
Kaltenbrunner fortalte, at han aldrig havde deltaget i nogen forbrydelse og så sandelig heller ikke havde noget som helst at gøre med Gestapo. Han forklarede, at han var en slags efterretningsofficer, der kun havde repræsentative opgaver.
Da anklageren fremlagde en række belastende dokumenter, meddelte han, at underskriften var forfalsket.
Men så kom anklageren, John Amen, med en afgørende ”finte”, der rev tæppet væk under Kaltenbrunner og afslørede ham som løgner. Hen mod krigens slutning havde han forlangt, at kvindelige ungarske jøder blev udskrevet til tvangsarbejde i Wien. Han førte en korrespondance med Wiens borgmester Blaschke. Det benægtede Kaltenbrunner hårdnakket. Det var en underordnet, der havde benyttet hans stempelunderskrift.
Så satte anklageren ind: ”Det er underskrevet dein og ikke det sædvanlige Ihr. Og jeg ved jo, at I var ”dus”.
Kaltenbrunner var nu så langt ude, at han fortalte om sin afsky for den måde, jøderne blev behandlet på. Hvad han i øvrigt havde sagt til Hitler. Det troede end ikke hans sagfører på.
Løgneren var gået på grund. Den 30. september og 1. oktober 1946 blev han dødsdømt. Den 16. oktober klokken 01.38 blev han hængt i fængslet. 11 minutter senere blev han erklæret død.
Liget blev kremeret og asken hældt ud i Wenzbach - en biflod til Isar.
[Historie-online.dk, den 21. april 2026]
