Sindets ild

Af Kresten Søe

Det antikke Roms spidser på briksen

Bogens to forfattere - far og datter henholdsvis psykolog og arkæolog - lægger fra hver sin vinkel nogle af det antikke Roms kontroversielle kejsere og kejserinder ”på briksen”. Grundlaget er et samspil med vore dages psykologi og arkæologiske fund kontra datidens skriftlige kilder og Romerrigets syn psykologi, moral, fordomme, seksualitet og idealer. - Alt sammen sammenholdt med nutidens ditto på baggrund af udviklingen op til i dag.

Konceptet er ret så utraditionelt. Det ses ikke taget i anvendelse tidligere og kan derfor umiddelbart synes kontroversielt. Men ikke desto mindre har det resulteret i en spændende og tankevækkende udgivelse.

Indhold og opbygning

Bogen er bygget op med først en historisk ramme om psykisk sygdom, deres definition og behandling i antikken.

Herefter følger et kapitel om arbejdet med periodens kildemateriale. Her redegøres for de forskellige kilders troværdighed med hensyn til fx kildens placering i forhold den skildrede person og kildeskribentens egen interesse i at give en positiv/negativ skildring af sit objekt. Her kan der fx være tale om forfatterens ståsted i kejseres regi kontra blandt det romerske aristokrati eller vedkommendes ønske om at levere en sensationel skildring med saftige detaljer, der satser på en bred læserskare.

Yderligere tilkommer kildens tidsmæssige afstand til hovedpersonen. Er der tale en næsten samtidig kilde eller en senere med større afstand til den skildrede kejser osv osv.

Yderligere valueres de forskellige antikke kilder både enkeltvis og op mod hinanden for at uddrage en bred kvalitativ essens og luge ud i usandsynlighederne.

Curlingbørnene fra helvede: Caligula, Nero og Elagabal

Bogens analyseobjekter indleder med Kejser Tiberius, hvis tiltagende paranoia og mistænksomhed over omgivelserne fik ham til at søge tilflugt på Capri langt fra Rom.

Herefter følger vi Caligula med nye briller på dennes storhedsvanvid, narcissisme og/eller vrangforestillinger.

Fælles for de tre kejsere - Caligula, Nero og Elagabal - var en utryg barndom uden fast voksentilknytning forstærket af en opvækst i et yderst brutalt miljø, hvor mord på rivaler, paranoia, intriger og deportation hørte til dagens orden.

Caligula fik fire år på troen, hvorunder han gennem gentagne vanvittige excesser blandt mange andre dræbte rivalen Britannicus, inden han selv blev ryddet af vejen af prætorianergarden år 41 e.v.t.

Nero var som Caligula blottet for empati. Han kendetegnes i bogen som præget af narcissisme, histrioniske træk og en dyssocial personlighed. Yderligere karakteriseres Nero af en evig trang til at søge anerkendelse og selviscenesættelse, hvorved han kom på tværs af alle romerske normer og traditioner. Bare inden for egen familie myrdede Nero sin egen mor og sparkede sin gravide hustru Poppaea ihjel.

Helt galt gik det under Elagabal, der betegnes som transseksuel og totalt fejlcastet som regent. Yderligere formåede han som sådan med sin udsvævende fremtræden og bevidste provokationer at udfordre alt og alle.

Ikke således at seksuelle afvigelser og fx homo- og transseksualitet generelt blev fordømt i antikken. Men legitimiteten her var som oftest et spørgsmål om status imellem parterne. Her satte Elagabal med sin forkærlighed for at optræde klædt som kvinde og prostitueret sig op mod alle normer i den klassiske romerske mandsrolle. Det provokerede romerske aristokrati slog tilbage, og Elagabal blev som ganske ung ryddet af vejen af efterfølgeren Caracalla.

Lup på kejserinder, der heller ikke holdt sig tilbage

Var Julia, Messalina og Faustina den Yngre mandhaftige kvinder, sexgale magtmisbrugere eller ofre for farvede og sensationslystne kilder?
Jo, også her bringer bogen masser af stof til eftertanke med hensyn til antikkens kønsroller, sindssyge og lystne kejserinder, som holdes op mod moderne psykiatri.
Jo, disse Kvinder skilte sig helt sikkert ud fra deres samtidige medsøstre, men faktisk knapt så meget fra deres tilsvarende magtfulde mænd på kejsertronen.
Var deres brøde så i realiteten mere, at de brød med antikkens kønsrollemønster end egentlig promiskuøs, intrigant og brutal fremtræden? - Læs og døm selv.

Vurdering og målgruppe

Bogen har for en del karakter af et friskt tankespind på en fuldt erkendt lidt mangelfuld videnskabelig baggrund. Bogen slår her ikke større brød op, end der kan bages på det ofte ret magre og modstridende kildemateriale.
For den mere almene læser uden kendskab til psykologien på lidt højere plan havde fremstillingen været bedst tjent med en liste med udbyggende definitioner på fagtermerne inden for psykologi og psykiatri t fx til opslag sidst i bogen.
Yderligere glider sproget en del steder lidt for meget over i det akademiske, hvilket også begrænser målgruppen til lidt videregående historisk interesserede.
Disse får til gengæld en spændende og læseværdig bog med både historisk nytænkning og et helt anderledes lys og perspektiv på antikkens historie.

[Historie-online.dk, den 17. december 2025]