Lange skygger

Af Kresten Søe

Et populært emne for film og Tv

Skulle nogen være i tvivl desangående så husk bare Badehotellet og Matador - Jo, Besættelsen 1940-1945 er nok den mest afgørende periode i den nyere danmarkshistorie. Dens behandling i film og TV har da også siden været genstand for fortolkning og bearbejdning i utallige biograffilm og Tv serier.

I denne bog har Gunhild Moltesen Agger defineret, udvalgt og klassificeret ikke mindre end 34 film og 10 Tv-spil og serier, der alle har set dagens lys i medierne siden 1945.
Gennem bogens første kapitler definerer hun genren som sådan og dens historie bredt i Danmark. Derudover holder hun genren i Danmark op mod emnets historie og behandling i de øvrige besatte lande i Europa og redegør for produktionernes historisk/tematiske udvikling herhjemme gennem tiårene fra 1945 op til i dag.

Indhold og opbygning

Besættelsesperioden påvises som en af de mest filmatiserede og fortolkede, og allerede få måneder efter Befrielsen i maj 1945 blev filmen et centralt medie til at fortælle om den danske besættelsestid.
Men, som bogen viser, har vinklerne, temaerne og selve film- og tv-produktioner været meget forskellige på samme måde, som medie- og biografpremiererne antal er gået fra bølgetop til bølgedal de forskellige tiår.

I bogens indledende genredefinition, foreligger en oversigt, der viser en kraftig opblomstring af biograffilmen gennem de sidste 13 år, hvor hele 11 biograffilm så dagens lys mod ”kun” 23 i den første lange periode 1945 til 2010.

Gennem hele bogen citerer, henviser og udlægger Moltesen Agger gentaget både danske og udenlandske medieforskere på området.  - Ofte citeret på op til fem linjer i rødt direkte i fremstillingen. Bogens indledende delkapitler har her overskrifter som:

Besættelse erindret, Besættelsen filmatiseret, Hvad er besættelsesfilm, Besættelsesfilm som genre, Genrehistorie, Besættelsens historiografi og erindringskultur.
Derudover bringes en kronologisk oversigt over film, der skildrer dansk besættelseshistorie.

Bogens kærne – analyserne:

Bogens primære del udgøres af en række temaopdelte analyser af markante besættelses film og Tv-film/serier. Analyserne er opdelt i en række omfattende kapitler under hvert sit tema indeholdende udvalgte produktioner på tværs af produktionernes kronologi.

I de enkelte temakapitler gennemgår forfatteren filmene type for type med først en generel historisk perspektivering med definition af fx typens træk og historie med paralleller til fx udenlandske ditto i samme genre.
Herefter følger et indholdsreferat af den udvalgte film med opbygning, plot og skuespillerne i de enkelte roller. Den egentlig analyse af filmene inddrager også musikledsagelsen og andre virkemidler som fx klipning, lys og mørke, atmosfære samt filmtekniske og psykologiske virkemidler.
Yderligere tilkommer handlingens baggrundskulisser fx hovedstaden, provins- eller landsbymiljø, de agerendes sociale grupper og klassemodsætninger samt ikke mindst kvindernes rolle i handlingen.

Endelig beskriver forfatteren også, hvordan frihedskæmperne, tyskerne og stikkerne skildres i handlingen, ligesom der drages paralleller til den samtidige besættelseshistoriske forskning.

Til sidst bringes også en vurdering af film og tv-produktionernes realisme i forhold til de faktuelle historiske begivenheder og produktionens modtagelse dels hos det almindelige publikum dels blandt de mange dagblads- og filmanmeldere.

Analysetemaernes kapiteloverskrifter er:

” Modstandens hvorfor” som fx koncentrerer sig om holdnings- kontra handlingsmodstand om de få, der tog konsekvensen af deres holdning i aktiv modstand og sabotage mod besættelsesmagten og dens håndlangere - kontra det store passiv flertal, der blot gennem fx en kold skulder og alsang tog afstand uden risiko og konsekvens.
Her analyseres - som under de øvrige temaer - film på tværs af de historiske perioder fx: De røde enge, 9. april og Den usynlige hær.

”Offer og bøddel” der blandt andet omfatter den ældre Tre år efter og de nyere Den korte sommer, Kridtstregen og Under sandet.

”Besættelse i komediens skær” med blandt andet Venus fra Vestø og Sorte Shara, der i udstrakt delte medvirkende med den populære soldaterkammerater serie.

”Barndomsfilm” her analyseres fx Rifbjergs og Kjærulff-Scmidts: Der var engang en krig og Tavsheden blev min sang, som omhandler bombningen af Den franske skole.

”Flugtfilm” bringer analyser af blandt andet En dag i oktober og Fuglene over Sundet - begge om jødernes flugt i oktober 1943.

”Biografiske fortællinger” med fortolkninger af fx Hvidstengruppe, Jane Horney og filmsuccesen Flammen & Citronen.

”Besættelsen som helhed” som rummer perspektiver og analyser af Tv-produktionerne: De forbandede år, Badehotellet og Matador.

Afslutning

Gunhild Moltesen Agger afslutter, uddyber og konkluderer i bogens i sidste kapitel: Den lange skygge.
 Her fremlægger og belyser forfatteren forskellige andre medieforskeres værker, teorier og analyser.
Overskrifterne er blandt andet: Fakta og fiktion, Historiografi og undergenrer, Topografi og Tværmedielt og filmhistorisk perspektiv.

Bogens mange indbydende atmosfæremættede illustrationer består blandt andet af fotos af scener fra filmene, dokumentarfotos fra Besættelsen og gengivelse af samtidige biografplakater.

Abstraktionsniveau, målgruppe og vurdering

Bogens disposition og temainddeling fungerer fint med hensyn til overblik og struktur, ligesom de fremlagte betragtninger og analyser fremstår både vel researchede, valide og interessante.

Til gengæld finder jeg det problematisk at definere bogens egentlige målgruppe.
De mange citater og noter, som gengives og diskuteres direkte i fremstillingen, synes primært henvendt til forskerkolleger og har sin pris i en ujævn læserytme.
Det samme er tilfældet med vældet af udbyggede kildeoplysninger, som også bringes i selve fremstillingen.
Her havde den gængse metode med blot at anføre et tal, som henviser til kildeoplysninger sidst i bogen, gjort sig bedre i forhold til overskueligheden.

For den mere alment interesserede giver de mange tit unødige fremmedord og fagtermer en ujævn læseoplevelse, der som oftest efterlader en potentiel større målgruppe på sidelinjen.

Som eksempel på abstraktionsniveauet bringes et uddrag af fremstillingen på side 313.
Citat begynd:

”Denne sammenfatning er karakteristisk for en del af den aktuelle historiografi, der har gjort op med konsensussynspunktet og taget læren fra konfliktlinjen og den langvarige inddragelse af tidligere maginaliserede til sig. Kristiansens kontinuum minder om kontinuitetssynspunktet, anlagt på film”.
Citat slut.

Forfatterens analyser står til gengæld for størstedelen langt klarere, især hvor hun inddrager og kommenterer filmenes samspil med de historiske fakta.

Et særdeles fint eksempel (blandt mange) er her perspektiveringen af den delvist dokumentariske biograffilm: Under sandet (en film om minerydningen ved Vestkysten efter Befrielsen)
Her leverer Moltesen Agger i et fint alment abstraktionsniveau en særdeles grundig researchet sammenligning med de reelle historiske fakta. En analyse, som med stor overskuelighed formår at påvise, hvor meget manuskriptforfatteren har vredet de reelle historiske begivenheder for at fremme eget budskab.

Til gengæld er forfatterens redegørelse for og perspektivering af andre forskeres teorier er en del mere langhårede.

Knapt så vigtige i den store helhed er nogle banale fejl på den faktuelle front:
Frikorps Danmark var ikke en division og Schalburgkorpset var ikke, som det synes at fremgå af fremstillingen, synonymt med Frikorps Danmark. 

[Historie-online.dk, den 29. oktober 2025]