Danehoffets borge og byer
Fra ca. 1300-tallet blev der holdt Danehof i Nyborg, Vordingborg, Kalundborg og Helsingborg. Her kunne håndfæstninger og rigets love vedtages, og Danehoffet var den øverste appelinstans, der gennem ord og skrift samt lov og ret sikrede retssamfundet. Borgenes størrelse og placering ved vandet samt nære tilknytning til en by har spillet en stor rolle. Ved Danehof deltog rigets spidser
Af Michael Koch
I Kong Erik Glippings håndfæstning fra 1282 blev kongen forpligtet til at overholde en række grundprincipper. Om afholdelse af møder står der direkte: At der én gang om året ved midfaste skal holdes en forsamling som kaldes Hof. (Parlamentum quod hof dictur) Det var rigets bedste mænd: Højadlen, bisperne og rigsembedsmændene.
Det var kongen, der indkaldte, og det var en national institution. Ud over kongens nærmeste deltog også en hel forsamling, så hele riget var repræsenteret. Det var altså en national institution. På mødet kunne håndfæstninger og rigets love vedtages. Allerede i 1284 blev det besluttet at fremtidige møder skulle afholdes i Nyborg. Det skulle ske på “den søndag der pinseugen lukkes”. Dog var der naturligvis ingen regel uden undtagelser, for nok var Nyborg det mest foretrune, men de tre andre steder var fortsat værtsborge for Danehoffet.
Der blev afholdt 34 “sikre” parlamenter, altså hvor historikerne er sikre på, de er afholdt. Der er otte som er “ret sikre” og endelig 17 som betegnes som “mulige”. Man har kendskab til afholdelse helt frem til 1435, som var sidste møde. Da transporten over land var usikker og langsom, foretog man hovedsageligt rejsen med skib. Det har naturligvis også ligget til grund for at vælge de fire borge direkte til vandet.
Nyborg slot som det så ud i 1200 tallet
De fire borge, der blev brugt til Danehoffet, lå alle i forbindelse med nær tilknytning til en købsstad. Nyborg på Østfyn. Christian 3. beordrede, at et udtjent orlogsskib skulle sejles på grund og fyldes med sten. Det blev kerne i byens nye skibsbro. Generelt var læsningen om borgen Nyborgs anlæg imponerende. Borgens hjørnetårn har været et markant statussymbol dengang. Midt i voldgraven var anlagt en pukkel af blåler, sikret med egestolper, så leret ikke skred ud eller blev udvasket. Formålet var enkelt og smart: Man kunne dermed ikke forcere voldgraven til fods.
Næste kapitel handlede om Vordingborg 1240 til 1400. Ombygninger i 1300 tallet gjorde Vordingborg til et af de største og mest betydningsfulde kongelige borganlæg i Danmark. Det var også her, at det sidste Danehof blev afholdt i 1434. Interessant og spændende læsning om datidens infrastruktur, og hvordan rejsen forgik mellem både landsdele, men også blot til Kalvehave, Møn, Næstved og Præstø. Det i i særklasse ikke som i dag, hvor transporten er enkel og hurtig.
Vordingborgs gåsetårn. Gåsen på toppen er for nylig blevet forgyldt igen med hele to kg guld. Den måler 1 x 1 meter. Gåsen troner mod det preussiske rige, fordi Valdemar Atterdag modtog så mange krigserklæringer fra mange tyske hansestæder. Gåsen symboliserer, at han ikke var mere bange for preusserne end for en gås. Foto: Lars Meldgaard Sass Jensen
Kalundborg Slot var en af landets største rigsborge i middelalderen. De gode faciliteter med plads til mange mennesker gjorde slottet velbesøgt af skiftende konger og deres hof. Den imposante femtårnede kirke blev anlagt på det højeste sted, og den eksisterer heldigvis stadig. Der er tvivl om, hvornår byggeriet blev påbegyndt, men det var antagelig Esbern Snare, der satte byggeriet i gang. Kirken var dog først færdig i 1200 tallet.
Kalundborg Vor Frue Kirke fra omkring 1200 er enestående i Norden. Den mægtige femtårnede kirke er bygget i tegl over en grundplan i form af et græsk kors. Foto: Vivian Etting
Forfatteren af kapitlet om Helsingborg Slot anfører, at denne rigsborg også er en af de største i middelalderen. Det er kendt, at Danehof i 1283, 1288 og 1305 blev afholdt på slottet. Der deltog rigtig mange mennesker, da et Danehof var en skelsættende begivenhed for slot, by og hele området. Strategisk placeret på en 33 meter høj banke tæt på Øresundskystens stejle skrænter har der været fin udsigt til Helsingør. Det første tårn blev allerede nedrevet i begyndelsen af 1300 tallet, og man opførte i stedet det nuværende tårn “Kärnan”. Det var nu det centrale i borganlægget, som blev omkranset af en mur, der antageligt var op til ti meter høj. Der findes kun fragmenter af muren i dag. I 1370 måtte Valdemar Atterdag overlade slottet til Hansestæderne som krigserstatning efter krigen 1367-1370. Først i 1385 kunne dronning Margrethe den 1. overtage slot og landsdel. Dronningen opholdt sig ofte på Helsingborg Slot, som havde strategisk betydning i forbindelse med Danmarks stridigheder med Sverige. Mindst 21 gange gæstede hun slottet, og det er langt mere end noget andet slot.
Det store tårn Kärnan er bogstaveligt kernen i det store borganlæg i Helsingborg. Tårnet blev opført af Erik Menved omkring 1317 og senere udbygget af Valdemar Atterdag. Foto: Historiska Media Skåne
Bogen giver et nærværende og underholdende indblik i lokalhistorie og middelalderen. Det er tydeligt, at de fem bidragende forfattere har gjort meget for læsevenlighed og formidling af stoffet. Bogen er så interessant, at den sagtens kunne have været meget mere omfattende og gået dybere i de forskellige “Danehof-værter”.
[Historie-online.dk, den 10. september 2025]
