Menu
Forrige artikel

Digitalisering af vejvisere

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 553

 

Der er i Danmark udgivet vejvisere og telefonbøger siden 1770

Hans Hoick udgav den første vejviser i 1770 for København, og siden har vejviserne (herunder skattebøger) og telefonbøger været en fast del af danskernes måde at finde andre personer på i Danmark - indtil de nu er blevet overtaget af de elektroniske medier.

Slægtsforskernes Bibliotek har digitaliseret en række vejvisere og telefonbøger.

Vejvisere og telefonbøger er en efterspurgt ressource fra blandt andre slægtsforskere. Vi har derfor sat fokus på digitalisering af disse bøger fra hele landet, og på det netop afholdte årsmøde hos Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) var der stor interesse for dette.

Målet om at nå 500 digitaliserede vejvisere inden årets afslutning bliver langt overgået - det bliver nærmere 1.000 online vejvisere, når vi kommer på den anden side af nytåret.

DHO forfølger tre spor i dette arbejde:

Samarbejde med lokalarkiver: I næste nummer af SLAs blad, OmSLAget, gør vi rede for de typer af aftaler, vi kan indgå med lokalarkiverne, herunder udlån af udstyr samt vejledning af brugerne.

Enigma: Vi har indgået aftale med Enigma, museet for post, tele og kommunikation, om manuel skanning af deres store samling af landsdækkende og regionale telefonbøger.

Private donationer: Vi modtager en del lokale vejvisere og telefonbøger fra private, og de indgår således også i projektet.

Se nærmere på hjemmesiden  Vejvisere | Danskernes Historie Online

[Historie-online.dk, den 5. november 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Niels Hoffmeyer - Historiens Aktører nr. 30
Besøg isenkræmmeren i Den Gamle By
Museum på Rejsen 29: Magritte Museum og Tegneseriemuseet, Bruxelles