Menu
Forrige artikel

Skal den gamle grill på museum?

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4248

Skal din haveplan eller gamle grill udstilles på museum?
… Så kom på Greve Museum søndag den 4. marts i tidsrummet mellem kl. 11.30 – 13.30, hvor museet holder indsamlingsdag til den kommende særudstilling om parcelhushaven.


Mig og min have

Til sommer vil der være fokus på parcelhushaverne i særudstillingen ”Mig og min have”. I udstillingen vil der blive fortalt om parcelhushavens udvikling fra 1960’erne og frem til i dag. Hvordan har havemoden ændret sig i kataloger og i den reelle have. Hvilke tanker, ideer og drømme gemmer der sig bag ligusterhækken? Gennem lokale haveejernes egen fortælling ser vi nærmere på forholdet til haven på godt og ondt.

Selv om Greve Museum har en stor samling af genstande i både de eksisterende udstillinger samt i museets magasin, så er der alligevel en del ting, som stadig mangler til den kommende udstilling. Derfor har museet har brug for hjælp til at fremskaffe både ting og fortællinger til udstillingen. Til ”Mig og min have” har museet behov for genstande, der kan illustrere vores brug og væren i haven her i Greve Kommune. Tag de ting med, som museet må få eller låne. Til udstillingen søger museet blandt andet efter:

Haveplaner
Plæneklipper – ikke håndskubber
Havemøbler
Haveparasoller
Grill – især den gamle finkantede kassegrill.
Vandslange/havevander
Ting brugt til leg i haven
Ting brugt som dekoration i haven

Det kan også være noget helt andet, end det, der står på listen, som du tænker illustrerer dit liv med haven. Så tag det med som museet må få eller låne og få en snak med museets ansatte for at blive klogere på, om netop dine ting eller historier skal med på den kommende udstilling. Hvis det er større genstande, såsom havemøbler eller plæneklippere kan du med fordel nøjes med at medbringe et foto, og så kan vi aftale nærmere omkring lån eller aflevering, hvis det skulle blive aktuelt.

Indsamlingen foregår på Greve Museum, Bækgårdsvej 9 2670 Greve. Tlf. 43 40 40 36, søndag den 4. marts i tidsrummet fra kl. 11.30 – 13.30. Udstillingen ”Mig og min have” vises fra 12. juni – 30. december 2018

Historie-online.dk, den 21.februar 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Offentlig rundvisning på Apotekerloftet
Børneaktiviteter på Bunkermuseet
Kilder fra den danske kolonitid tilgængelige