Menu
Forrige artikel

24 vejledningsvideoer om arkivalier

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 882

 

I løbet af december offentliggør Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie 24 vejledningsvideoer. Her kan man se, hvordan man arbejder med indfødsretssager og den ekstraordinære formueskat 1945, finder forbryderfotos på genealogisk-forlag.dk, forstår sessionskoder i lægdsrullerne, og hvad man kan bruge en mtDNA-test til.

Videoerne er produceret af arkivar Jørgen Mikkelsen, slægtsforsker Peter Wodskou Christensen, datamanager Joen Rommedahl, arkivar Michael Dupont og læge Jacob H. Gren. Hver video varer en håndfuld minutter, og der er lagt vægt på den praktiske anvendelse.

Om Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie

Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie udgiver Personalhistorisk Tidsskrift og er Danmarks ældste forening for slægtsforskning. Det blev stiftet i 1879 under navnet Samfundet for Dansk-Norsk Genealogi og Personalhistorie, men i 1926 blev der oprettet en lignende forening i Norge, og Samfundet ændrede herefter navn til det nuværende. I 1987 stod Samfundet bag oprettelsen af det, der senere blev til DIS-Danmark, i dag Danske Slægtsforskere.

Samfundets formål er at vække og vedligeholde interessen for slægtsforskning og personalhistorie og at formidle viden om disse emner.

Hvor videoerne kan ses fra den 1. december

Alle, der har lyst til at arbejde med arkivalier og finde oplysninger om fortidens mennesker, kan drage nytte af vejledningsvideoerne. Videoerne findes under "Julekalender" på https://genealogi.dk/

Her fortæller Joen Rommedahl, der er datamanager i Rigsarkivet, hvordan man finder skattekredsen 1945

[Historie-online.dk, den 21. december 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Den Internationale Auschwitzdag
Museum på Rejsen 51: Museerne i Berlin
Nyt om kejser Nero