Menu
Forrige artikel

Arbejderhistorie-festival

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3036

 

Hvad synger arbejderne om? Var Per Hækkerup en ‘koldkriger’? Hvem stod bag velfærdens boligbyggeri? Hvordan var arbejderlivet i hverdagen i 1870ernes København?

Dette er blot nogle af de foredrag, som bliver præsenteret på årets Arbejderhistoriefestival, som finder sted på Arbejdermuseet. Det er 5. gang, Selskabet for Arbejderhistorie byder velkommen til en hel dag om arbejderhistoriens mangfoldige sider, kroge og hjørner. Det er gratis at deltage.

Festivalen begynder kl. 9.30 i Rømersgade med en aktuel politisk debat, hvorefter vinderen af årets Arbejderhistoriepris afsløres. De tre nominerede til prisen på 15.000 kr. er:

- Rasmus Ravnholdt Johnsen for specialet: Radikal og reformsøgende. SF’s faglige profil 1959-1980
- Kristina Krake for ph.d-afhandlingen: 'Skandinavien i ekstremernes tidsalder. Systemkritik og demokratiforsvar i mellemkrigstiden 1919-1939'
- Adam Travis Stoltenberg, Julie Louise Pagh Bjørton, Mohamoud Abdi, Sara Hougaard, Troels Styrbjørn Hummelgren for bachelorprojektet: 'Retsforfølgelsen af danske spaniensfrivillige'

Herefter blomstrer museet af 21 foredrag/byvandring/rundvisning, der bliver musik, god mad fra Ølhalle i kælderen – og kaffe (med eller uden Rex!) fra Cafeen.

Se programmet her

Arbejdermuseet
Rømersgade 22
1362 København K

6. okt 2018, kl. 9:30-17:00

Historie-online.dk, den 12. september 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
JANUAR
Jacob A. Riis-museum i Ribe
Kongeskibet Dannebrog